Tirsdag d. 11. oktober blev der afholdt endnu et netværksmøde i Erhvervssammenslutningen. Som tidligere nævnt er et godt netværk guld værd – men det kræver, at du kender de andre medlemmer, hvis du vil have det fulde udbytte.

Derfor mødte mere end 25 medlemmer op for at få tips og tricks til at blive bedre til at netværke, mens de lærer de øvrige medlemmer bedre at kende. 

Netværksmødet blev holdt hos TimeLaw Advokater i Brøndby. Her præsenterede Erhvervssammenslutningens bestyrelsesmedlem, Helle Groth Christensen, advokat og partner i TimeLaw Advokater, firmaet og firmaets spidskompetencer.

Herefter tog Bo Kristiansen over, idet han var facilitator på mødet. For at alle kunne få et indblik i hinandens virksomheder, bad Bo de fremmødte medlemmer præsentere deres respektive virksomheder på 30 sek. Det kneb lidt for flere af medlemmerne, at holde sig inden for de 30 sek. Men det kom der faktisk en rigtig god dialog ud af, for hvad er det, man bør lægge fokus på når man skal præsentere sin virksomhed?

Herefter blev medlemmerne sat i gang med dagens gruppeopgave. 2 og 2 blev de sat sammen og havde nu 5 minutter til at finde ud af, hvordan de kunne hjælpe hinanden. Snakken gik lystigt i arbejdsgrupperne, så som altid gik mange af deltagerne fra mødet med ny viden om de øvrige deltagere og med stærkere relationer, end da de kom. 

Tak til TimeLaw Advokater for forplejning og for at lægge lokaler til i Brøndby.

HUSK næste netværksmøde er 8. november – TILMELD DIG HER!

Tak til alle, der deltog på Erhvervssammenslutningens første erhvervskonference!

Onsdag d. 28. september mødte 146 forventningsfulde medlemmer, gæster, nøglemedarbejdere fra kommunerne og repræsentanter for årets Gazellevirksomheder op for at deltage i Erhvervskonferencen 2022.

Her bød dagens vært, journalist Michael Stærke fra TV2, velkommen. Derefter overlod han ordet til Erhvervssammenslutningens formand, André Kowalczyk fra Værkstedsgårdens Ejendomsudlejning A/S. André præsenterede Erhverssammenslutningen for de fremmødte og fortalte om de mange fordele, der er ved et medlemsskab af sammenslutning.

Herefter blev det tid til en velfortjent hyldest af Gazellevirksomhederne fra de fire kommuner, Vallensbæk, Albertslund, Glostrup og Brøndby. I Vallensbæk var der to Gazellevirksomheder i 2021. Desværre var der ingen repræsentanter fra de to virksomheder til stedet på dagen.

I Albertslund var der 10 Gazeller, og heraf var Adwise Media A/S, Hölscher Jensen A/S, Incitu ApS og Layher ApS repræsenteret på dagen.

Albertslunds Gazellevirksomheder

I Glostrup var der 13 Gazeller, og af dem var der repræsentanter fra Murermester Ole Larsen ApS og NS Filtration ApS.

Glostrups Gazellevirksomheder

Endelig var der i Brøndby kommune 21 Gazeller. Her var Villy Jønsson A/S, Revision Brøndby ApS, Neptun Spa & Pool ApS, Alberts ApS, og Kloak.tv ApS repræsenteret på konferencen.

Brøndbys Gazellevirksomheder

Stort tillykke til ALLE Gazellevirksomhederne fra de fire kommuner!

Efter fejringen af kommunernes Gazellevirksomheder blev det tid til at høre Torben Wieses altid inspirerende og underholdende foredrag om at bryde sine vaner for at opnå en forandring. Her var der plads til både grin og eftertanke.

Torben Wiese

Vil du gense Torben Wieses præsentation, kan du hente den her: 👇

De fire kommuner havde hver deres stand i salen. Her var der repræsentanter fra flere forskellige enheder i deres respektive kommuner – jobcentre, Miljø og Teknik etc. I alle pauser var der rig mulighed for deltager for at få en snak, sparring og netværk med relevante medarbejdere.

Næste punkt på dagens program var en paneldebat med de fire borgmestre, Henrik Rasmussen (K) fra Vallensbæk; Steen Christiansen (S) fra Albertslund; Kasper Damsgaard (S) fra Glostrup og Kent Max Magelund (S) fra Brøndby.

Alle fire borgmestre er enige om at det er virksomhederne, der skaber væksten i kommunerne. Derfor er det vigtigt med en dialog mellem kommunen og virksomhederne. Men de understreger også, at det er vigtigt, at de fire kommuner samarbejder på tværs af kommunegrænserne, for at skabe de bedst tænkelige forhold for erhvervslivet. Flere af kommunerne er pt i gang med at revurdere deres erhvervspolitik, så de er muligt rustet til fremtiden.

Herefter blev det tid til en lækker, let frokost leveret af Erhvervssammenslutningens medlemmer The Chimney Cake Shop og Frugt.dk. Imens gik snakken på kryds og tværs blandt deltagerne og kommunernes stande blev flittigt besøgt.

Dagens sidste indlæg kom fra Søren Ejlersen, medstifter af bl.a. Aarstiderne A/S. Søren fortalte om de mange ideer han igennem tiden har fået og har skabt en lang række virksomheder ud fra. Den mest kendte er selvfølgelig Aarstiderne, der i dag er en stor internetvirksomhed. Han kom bl.a. ind på vigtigheden af, at man som iværksætter husker at give stafetten videre. når virksomheden når til driftsfasen, og ikke skal udvikles som i begyndelsen.

Søren Ejlersen

Til slut sagde Michael Stærke tak for i dag. Samtidig opfordrede han deltagerne til at fortsætte med at netværke, mens de fik lækre kager sponseret af Det Gyldne Brød i Vallensbæk. Og man må sige, at det tog de til sig! Snakken gik lystigt og mange var også lige en tur forbi de fire kommuners stande for at få en sidste snak med medarbejderne.

Fra Erhvervssammenslutningen skal der lyde et stort TAK til alle, der var med til at gøre Erhvervskonferencen, for de fire kommuner på Vestegnen, til en succes.

Se præsentationen fra dagen her 👇

Foto: Jesper Michael Koefoed, Koefoed Kommunikation

Glostrup Vestegnens Rotary Klub inviterer til INTERCITYMØDE dagen efter Folketingets åbning – onsdag d. 5. oktober kl. 18.00. Her har du mulighed for at møde Justitsminister Mattias Tesfaye (S) og høre hans foredrag ”Den politiske agenda for folketingsåret 2022-23”.

Mødet foregår på Glostrup Park Hotel, Orangeriet, Glostrup Hule 1, 2600 Glostrup

Program:
17:00-18:00 Gæsteregistrering/baren åbner.
18:00-19:00 Aftenbuffet (køkkenchefen bestemmer). Hertil 1 øl/vand eller 1 glas vin (Yderligere drikkevarer kan købes i baren). Efterfølgende kaffe/the og kage.
19:00-19:10 Meddelelser fra præsident Henning O. Lippert
19:15-?? Foredrag ved Justitsminister Mattias Tesfaye (S)


BEMÆRK: Pris pr. deltager: kr. 310,00. Tilmeldingen er bindende.

Tilmelding ASAP pr. e-mail til:

hol@skipper-lippert.dk

Husk at nævne Erhvervssammenslutningen i al kommunikation!

Betaling bedes foretaget til Rotary’s konto i Nordea Reg. nr. 2217 konto 5906836868 så snart tilmelding er bekræftet af Rotary.

(Fotograf: Steen Brogaard)


D. 13. september var 22 medlemmer og gæster stået tidligt op for at deltage i netværksmødet om Employer Branding. Kl. 8.00 startede mødet i Sallie’s Race Lounge, der ligger i Racehall København A/S’s bygning.

Her bød indehaver af Wittrup Motel og Sallie’s Restaurant & Snack Bar, Claus Bach Hansen, velkommen. Herefter viste han rundt i Racehalls hal med gokart baner og i den flotte restaurant i ægte 50’er stil.

Mens der blev budt på lækker morgenmad gik dagens foredragsholder, Michael Danielsen fra Future Management, i gang med sit indlæg om Employer Branding:

Forudsigelsen er, at der kommer til at mangle op mod 100.000 faglærte. Derfor bliver Employer Branding kun mere og mere vigtigt, for at tiltrækker og fastholder medarbejdere i et presset arbejdsmarked, specielt blandt den yngre generation.

Michael Danielsen gennemgik hvad der skal til, for at tiltrække nye medarbejdere, og kom med meget konkrete tips til at komme i gang. Samtidig var der en god debat om emnet, som mange fik et godt udbytte ud af. Det var helt sikkert med til at give deltagerne noget med hjem og tænke over.

Vil du se hele præsentationen, så klik på billedet herunder 👇

Efter Michael Danielsens indlæg blev deltagerne inddelt i grupper, hvor diskussionen fortsatte lystigt. Her blev der talt om Employer Branding og medlemmernes erfaring med Employer Branding, mens der var rig mulighed for at netværke med hinanden.

Bo Kristiansen var facilitator på netværksmødet.

Tak til både Wittrup Motel og Racehall København for at lægge lokaler til…og for den fine goodiebag. 

HUSK næste netværksmøde er 11. oktober – TILMELD DIG HER

Flere end 60 medlemmer og gæster havde tirsdag d. 30. august valgt at lægge vejen forbi Park Hotel i Glostrup for at høre Nationalbankdirektør Per Callesen fortælle om Danmarks Nationalbanks forventninger til økonomi, inflation, renter, beskæftigelse mv.

Per Callesen kom bl.a. ind på:

Selvom det er højaktuelle temaer, der berører os alle, kan det godt være lidt ‘langhåret’ helt at forstå det, men Per Callesen formåede at forklare selv de mest komplekse emner, så de fleste af os kunne følge med.

Det var et godt og lærerigt foredrag, der gav et godt indblik i HELE økonomien – både i DK og udlandet – og set med nationalbankdirektørens briller. Der var også et par aha-oplevelser undervejs, f.eks. med hensyn til forventningerne til boligmarkedet og at gas faktisk kun udgør 10% af Ruslands samlede eksport af energi. Og så var det da betryggende at høre, at han ikke mener, at vi ender, på samme niveau, som under finanskrisen.

Nils Jul Gjerlev, Albertslund kommunalbestyrelse

Per Callesen forudser, at der både vil komme fald i aktiviteten og stigning i inflation og renter. Dansk økonomi kommer fra et meget stærkt niveau, så derfor forventer han ikke at vi ender på samme niveau som under finanskrisen.

Efter foredraget var det tid til at netværke og her gik snakken lystigt, mens der blev drukket et glas vin og spist en sandwich.

Download dagens præsentation – Klik her

Af Bettina Wachmann. Foto: Ulrik Hansen

Bestyrelsen har på et konstituerende møde i sommer valgt at rotere på bestyrelsesposterne. Det betyder, at André Kowalczyk er valgt som ny formand. André der er CEO & partner i Værkstedsgårdens Ejendomsudlejning A/S, er et kendt ansigt i Erhvervssammenslutningen, idet han allerede har siddet i bestyrelsen i en årrække.

Bo Kristiansen fortsætter i bestyrelsen sammen med næstformand Anders T. Johansen, ejer af ATJ-Energi; kasserer Kenneth Waagenes, CEO/adm. dir. i Ryds Bilglas A/S; Hellebeth Hansen, ejer af Livsstilscenter for krop & sjæl; Britt Thomsen, ejer af HR-Administration; Henrik Bartels, advokat hos Advodan og Helle Groth Christensen, advokat og partner hos TimeLaw Advokater.

Glostrup Kommune vil vi gerne støtte op om og hædre de virksomheder, der gør en særlig indsats med at vise social ansvarlighed ved at ansætte og rumme medarbejdere, som af forskellige årsager har haft det svært med at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Derfor kan du nu ansøge Glostrup Kommune om et CSR-diplom. Diplomet er for CSR-virksomheder, der har ansatte indenfor en eller flere af kategorierne: flexjob, beskæftiget under §56, løntilskud, praktik, flygtninge, lærlinge/uddannelse, handicappede.

Søg om CSR diplom her

Deadline for ansøgninger er 20. september 2018.

Skal din kollega have 10.000 kroner – eller kender du et ungt menneske, der fortjener et klap på skulderen? Så læs endelig videre!
 
Hvert år uddeler vi nemlig Ungdomsprisen i samarbejde med Danske Bank. Prisen gives for at påskønne unge ambitiøse medarbejdere ansat i virksomheder, der er hjemmehørende i Glostrup, Brøndby, Vallensbæk eller Albertslund kommune.
Ungdomsprisen er på 10.000 kroner og uddeles i år ved vores generalforsamling den 3. maj til en ung medarbejder under 25 år, som:
 
• yder en engageret indsats i sit job
• er ambitiøs og som gør sig umage hver dag
• er en god ambassadør for sin arbejdsplads
• optræder som et godt eksempel for sine kolleger
 
Kender du den rette kandidat, så send en kort men motiveret indstilling senest den 25. april 2018 til info@erhvervssammenslutningen.dk
Vinderen bliver inviteret til vores generalforsamling, hvor prisen modtages. Herefter får vinderen en kort omtale i lokalpressen, og virksomheden bliver eksponeret på Erhvervssammenslutningens hjemmeside og andre kommunikationskanaler.
 
Vi glæder os til at læse din indstilling.