Kommende arrangementer

Netværksmøde
Virksomhedens LinkedIn-Strategi

Dato: 6. september 2016 07:00-09:15

BUSTUR I BRØNDBY
VI RULLER IND I FREMTIDEN

Dato: 13. september 2016 16:00-18:00

Arrangementer
Nyheder
Bliv medlem

Vi er din vej til nye kunder

Erhvervssammenslutningen er et forretningsnetværk for virksomheder i Glostrup, Brøndby, Vallensbæk og Albertslund. Vi har eksisteret i mere end 50 år og rummer i dag alt det bedste fra kendte forretningsnetværk i ét lokalt samlingspunkt. Vi danner rammerne om et forum, hvor fokus ligger på at styrke din faglighed, fremme lokal sparring og samhandel og ikke mindst øge din virksomheds politiske indflydelse i lokalområdet. Dermed bidrager vi til, at eksisterende virksomheder bliver stærkere og større, ligesom vi aktivt medvirker til at tiltrække nye virksomheder til området og til vores netværk.

Unikke arrangementer

Vi afholder årligt en lang række arrangementer, der alle har til formål at styrke din faglighed og styrke relationerne lokalt. Vi lægger især vægt på at tilbyde arrangementer, som man ikke finder andre steder. Eksempelvis afholder vi vores egne prisuddelinger, besøger interessante og succesfulde virksomheder, afholder lukkede foredrag og laver workshops, der er skræddersyede til netop dine behov. Derudover afholder vi netværksmøder den første tirsdag i hver måned udelukkende for virksomheder i Glostrup, Brøndby, Vallensbæk og Albertslund.

Lokal sparring og samhandel

Ved alle vores arrangementer har vi blikket rettet skarpt mod relationsopbygning, sparring og samhandel mellem vores medlemmer. Uanset hvilket arrangement du deltager ved, afsætter vi altid tid til netværk og samvær, som allerede har ført til mange frugtbare alliancer. Med mere end 250 medlemmer, har vi helt sikkert også nye lokale kunder og sparringspartnere til netop dig.

Politisk indflydelse

Vi fungerer også som bindeled mellem din virksomhed og kommunerne. Med vores store medlemsskare har vi en stærk stemme, og den bruger vi, når vi løbende inviterer dig og de andre medlemmer af Erhvervssammenslutningen til dialog med de kommunale politiske beslutningstagere for at sikre en gunstig udvikling af det lokale erhvervsliv.

Et medlemskab koster kun 2000 kr. + moms om året, og vi har altid plads til nye medlemmer, der vil styrke vores forum med viden og input. Og husk, vi kan mere med flere.

Det siger medlemmerne