En hyggelig padeloplevelse!
Den 18. april havde Erhvervssammenslutningen planlagt en hyggelig eftermiddag med padeltennis, hvor der både blev sat skub i netværket og pulsen! På trods af det ustadige forårsvejr med lidt småregn om formiddagen var 16 entusiastiske medlemmer mødt op til et par underholdende timer.
Under kyndig vejledning af træner Kasper Danielsen fra Nutramino og Dansk Firmapadel, blev medlemmerne guidet gennem en spændende Americano turnering (Skifte makker efter hvert sæt). Uanset om man var en erfaren spiller eller en nybegynder, var der plads til alle på banen, så alle fik det optimale ud af anstrengelserne på banen.
Mellem kampene var der rig mulighed for at få netværket eller dele padel tricks med hinanden.
Sulten blev stillet med velfortjente sandwiches. Det var en god måde at dyrke sit netværk på.
Vi takker alle deltagere for en fantastisk dag og ser frem til at arrangere flere lignende begivenheder. Hold øje med vores kommende arrangementer, og grib chancen for at deltage i vores dynamiske netværk!