Lærerigt foredrag med Nationalbankdirektør Per Callesen
Flere end 60 medlemmer og gæster havde tirsdag d. 30. august valgt at lægge vejen forbi Park Hotel i Glostrup for at høre Nationalbankdirektør Per Callesen fortælle om Danmarks Nationalbanks forventninger til økonomi, inflation, renter, beskæftigelse mv.
Per Callesen kom bl.a. ind på:
- Forventninger til inflation
- Udsigt til recession
- Hvilken betydning krigen i Ukraine har for økonomien i DK og EU
- Forventningerne til renterne
- Ejendomsmarkedet
- Beskæftigelse
- Seneste justeringer af økonomiske grænser for udenlandsk arbejdskraft
Selvom det er højaktuelle temaer, der berører os alle, kan det godt være lidt ‘langhåret’ helt at forstå det, men Per Callesen formåede at forklare selv de mest komplekse emner, så de fleste af os kunne følge med.
Det var et godt og lærerigt foredrag, der gav et godt indblik i HELE økonomien – både i DK og udlandet – og set med nationalbankdirektørens briller. Der var også et par aha-oplevelser undervejs, f.eks. med hensyn til forventningerne til boligmarkedet og at gas faktisk kun udgør 10% af Ruslands samlede eksport af energi. Og så var det da betryggende at høre, at han ikke mener, at vi ender, på samme niveau, som under finanskrisen.
Nils Jul Gjerlev, Albertslund kommunalbestyrelse
Per Callesen forudser, at der både vil komme fald i aktiviteten og stigning i inflation og renter. Dansk økonomi kommer fra et meget stærkt niveau, så derfor forventer han ikke at vi ender på samme niveau som under finanskrisen.
Efter foredraget var det tid til at netværke og her gik snakken lystigt, mens der blev drukket et glas vin og spist en sandwich.
Download dagens præsentation – Klik her
Af Bettina Wachmann. Foto: Ulrik Hansen