Webinar: Greenwashing og bæredygtig Branding
Webinaret afholdes d. 5. april 2022, kl. 09:00 – 09:30. Deltagelse er gratis.
Erhvervshus Hovedstaden inviterer til webinar ‘Greenwashing’, hvor eksperter vil besvare hvem, hvad, hvor omkring hvordan du formidler din bæredygtige branding.
I dag skal man være opmærksom og have gode intentioner for klima og miljø, når man driver virksomhed. Som virksomhedsejer vil du sikkert gerne selv kommunikere at din virksomhed er “grøn”, har en solid CSR-strategi eller laver “klimavenlige produkter”. Hvis du ikke kender til regler og grænser indenfor denne slags kommunikation, kan man fremover få fingrene alvorligt i klemme.
Ved hjælp af deres faglighed og på baggrund af cases vil webinarets to eksperter vil giv dig svar på:
- Hvad greenwashing er,
- Hvordan du/I bør kommunikere og brande virksomheden, så I følger reglerne og undgår greenwashing,
- Hvordan man bør undgå at kommunikere.
På 30 minutter bliver du klædt bedre på til at opfylde de stadig flere krav, der stilles fra kunder og myndigheder, fx forbrugerombudsmanden.
Webinaret er tiltænkt:
Ejerledere i enkeltmandsvirksomheder, virksomhedsledere i produktionsvirksomheder, samt kommunikations- og marketingmedarbejdere i alle typer af virksomheder med en vis bæredygtig “modenhed”.
Eksperterne er:
Caroline Urban er projektkoordinator for flere internationaliserings-acceleratorer, og har tidligere arbejdet som projektleder for sociale projekter i Aarhus Kommune. Hun er cand.mag. fra Aarhus Universitet, og har specialiseret sig i ledelse, socialt entreprenørskab og bæredygtigt arbejdsliv.
Noa Grønlykke Mollerup er ansat i Trade Council under Udenrigsministeriet, og arbejder til dagligt med forretningsudvikling og bæredygtig udvikling i virksomheder. Noa har tidligere arbejdet med eksport af møbler, og kender alt til udfordringerne med at gøre, fx, designbranchen mere bæredygtig.