Send dine medarbejdere hjem og få lønkompensation

Alle virksomheder kan nu få midlertidig lønkompensation for medarbejdere, der hjemsendes med fuld løn i perioden 3. januar til og med 17. januar 2021. Også selvom virksomheden ikke er direkte berørt af restriktioner og at dine medarbejdere kun er hjemsendt i noget af perioden.

Du kan søge kompensation, hvis mindst 30 procent af dine medarbejdere er hjemsendt i hele den søgte periode.

Dine medarbejdere kan hjemsendes helt eller delvis. F.eks. kan dine medarbejdere godt arbejde to dage om ugen.

Kompensationen lyder på 75 procent af lønnen for ansatte, der er funktionærer og 90 procent af lønnen for ansatte, der ikke er funktionærer.

For både funktionærer, ikke-funktionærer og lærlinge/elever kan der søges om midlertidig kompensation på op til 30.000 kr. pr. måned pr. fuldtidsansat.

Du kan læse mere om midlertidig lønkompensation her

Af Michael Odsgard

Udgivet d. 2. januar 2021