Så erhvervsvenlig er Glostrup

I årets rapport om det lokale erhvervsklima 2016 er Glostrup  placeret som nr. 51. Det er en fremgang på syv pladser i forhold til 2015, hvor kommunen var nr. 58. Kommunens hidtil bedste placering er som nr. 19 i 2012.

– Kommunen er gået frem i otte ud af 11 kategorier i undersøgelsen.

– Den bedste placering er i kategorien Infrastruktur og transport, hvor kommunen er nr. 2.

– Den største fremgang er i kategorien Brug af private leverandører, hvor Glostrup er gået hele 60 pladser frem i forhold til 2015.

– Den laveste placering er i kategorien Information og dialog med kommunen, hvor kommunen er placeret som nr. 79.

– Glostrup er gået tilbage i tre af de 11 kategorier. Den største tilbagegang er i kategorien Overordnet vurdering af erhvervsvenligheden, hvor kommunen er gået syv pladser tilbage.

 

Udgivet d. 8. september 2016