Nytårskur med interessant foredrag om klimaet

Erhvervssammenslutningens traditionelle nytårskur trak 83 medlemmer til Scandic Hotel Glostrup den 18. januar.

Bo Kristiansen fra bestyrelsen bød velkommen og gav en kort status på foreningen. Han afslørede blandt andet lanceringen af et nyt digitalt netværksforum for medlemmerne i 1. kvartal 2024.

Nytårskurens hovednavn Meteorolog og TV 2-vært Peter Tanev gav forsamlingen et interessant foredrag om klimaet og de klimaændringer vi står midt i.

Peter Tanev indledte med at sige, at han både spiste kød og ville fortsætte med at flyve, så der var ikke meget ’løftet pegefinger’ over foredraget, der til gengæld var faktuelt og godt illustreret med flere eksempler fra vores hverdag.

Forsamlingen kunne ånde lettede op, da han sluttede foredraget med at forsikre, at han fuldt og fast troede på, at vi ville lykkedes med at knække kurverne og komme i mål med klimaet.

Foto: Jesper Koefoed

Udgivet d. 19. januar 2024