Vi har brug for din hjælp til at finde kandidater til årets Erhvervspris og Ungdomspris. Prisuddelingen finder sted den 24. september, hvor Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv og Henrik Rasmussen, Borgmester i Vallensbæk vil stå for overrækkelsen.
I år skal Erhvervsprisen findes blandt de virksomheder, der har adresse i Vallensbæk Kommune. Prisen gives til en virksomhed, der har udmærket sig i årets løb. Med prisen følger en præmie på 25.000 kroner.
Vinderen findes i et samarbejde mellem Erhvervssammenslutningens bestyrelse og i år Vallensbæks borgmester Henrik Rasmussen. Erhvervssammenslutningens medlemmer inviteres efterfølgende indenfor hos virksomheden for at høre mere om netop det, der gør virksomheden helt speciel.
Vil du nominere en kandidat, så send din indstilling til info@erhvervssammenslutningen.dk senest 14. september.
Ungdomsprisen
Hvert år uddeler vi Ungdomsprisen på 10.000 kroner i samarbejde med prisens sponsor, Danske Bank.
Prisen gives for at påskønne unge ambitiøse medarbejdere under 25 år, der arbejder i en virksomhed, der hører hjemme i Brøndby, Glostrup, Vallensbæk eller Albertslund kommune.
I år skal virksomheden være hjemmehørende i Vallensbæk kommune. Prisen uddeles på skift i de fire kommuner.
Du har nu mulighed for at nominere en kandidat, der:
- yder en engageret indsats i sit job
- er ambitiøs og som gør sig umage hver dag
- er en god ambassadør for sin arbejdsplads
- optræder som et godt eksempel for sine kolleger
Så send din indstilling til info@erhvervssammenslutningen.dk senest 14. september.