Netværksmøde i det fri – Walk & Talk

Tirsdag d. 18. maj var det tid til dette års første arrangement med fysisk fremmøde. Vi benyttede muligheden for at kombinere motion, natur og forretning med hygge og lidt godt til ganen. Vi afholdte derfor netværksmødet i det fri.

Vi startede arrangementet med en Walk & Talk. Her gik vi i mindre grupper og talte blandt andet om virksomhedernes udfordringer i 2021 og hvordan vi i netværket kan hjælpe hinanden.

Det var en skøn gåtur i solskin og dejligt vejr. Ruten var ca. 5 km lang og bød både på bakker og smuk grøn natur. Vi fik undervejs plejet de gode relationer, mens vi sparrede og delte erfaringer.

Efter gåturen bød Erhvervssammenslutningen på lidt lækkert vin og tapas hos Jonas og Vikkelsøholm, hvor der var plads til både hygge og videre dialog.

Vi siger tak for et godt netværksmøde i det fri.

Udgivet d. 25. maj 2021