[vc_row css=”.vc_custom_1462228660193{padding-top: 50px !important;padding-bottom: 50px !important;}”][vc_column][vc_column_text]

Ved du noget, andre bør vide?

 

Vi tilbyder vores medlemmer at deltage ved arrangementer, kurser og lign. udbudt af andre medlemmer af netværket. Det kalder vi for medlemsmøder. Arrangementerne  giver vores medlemmer mulighed for at lære mere om hinanden som virksomhed og vil naturligvis også bidrage til en øget viden om et specifikt emne eller arbejdsområde, afhængig af, hvilken medlemsvirksomhed, der er vært for arrangementet.

Din virksomhed som vært?

Er du medlem af Erhvervssammenslutningen, og vil du gerne være vært ved et arrangement, vælger du selv emnet og huser arrangementet, mens vi sørger for at sende invitationer ud til vores 250 medlemmer. Vi har allokeret plads til en gang om måneden at tilbyde en medlemsvirksomhed at være gæstevært, så har du mod på at formidle din ekspertviden eksklusivt til netværkets medlemmer, er du velkommen til at kontakte os for ledige datoer og potentielle emner.

Retningslinjer

Medlemsmødernes indhold må dog IKKE være ren PR for din virksomheds produkter eller ydelser. Et medlemsmøde skal derfor være informativt og relevant for deltagerne og klæde dem på til at kunne bruge den viden, de har erhvervet på mødet, UDEN at det forudsætter køb af dine ydelser.

Derudover skal arrangementet være eksklusivt tilrettelagt for Erhvervssammenslutningens medlemmer.

Af eksempler på tidligere medlemsmøder, der har overholdt disse krav, kan vi nævne, foredrag om dansk økonomi, indblik i hvordan du bruger de sociale medier i din markedsføring, information om tilskudsordninger til efteruddannelse eller en gennemgang af den nye forbrugeraftalelov. Alle møder, der beriger medlemmerne med viden, de kan bruge i deres hverdag, uden det forudsætter køb af produkter.

Lån af lokaler

Da vi afholder rigtig mange arrangementer om året, hvor der i gennemsnit kommer 60 gæster, er vi altid på udkig efter egnede lokaler. Vi afholder derfor lejlighedsvis arrangementer i lokaler stillet til rådighed af vores medlemsvirksomheder. Ved disse arrangementer får værtsvirksomheden naturligvis mulighed for at vise sit domicil frem og give en kort præsentation af virksomheden. Har du et lokale, der er egnet til at afholde arrangementer i (skal indeholde en projektor), så hører vi meget gerne fra dig.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]