Skrankepaverne har vi begravet

Når Brøndby Kommune har fokus på og gør noget ganske særligt for de lokale virksomheder, handler det om at have den gode snak, give hinanden noget og hjælpe der, hvor man kan 

Nogle virksomheder har oplevet det selv, eller også har de hørt andre snakke om det, når de skulle have fat i en eller anden på kommunen. Først venter man som nr. syv i køen, hvorefter man så bliver kastet rundt fra kontor til kontor, og når man så endelig når frem til den rette person, så er vedkommende syg eller på ferie, og den næste, som kan tage imod besked, er i møde, men ring igen i næste uge.

Men sådan er det ikke i Brøndby Kommune, og hvis det nogensinde har været sådan, er det så længe siden, at ingen burde kunne huske det. For siden 2015 har kommunen haft sin egen erhvervskonsulent, der sikrer virksomhederne, at de kun skal ringe et sted hen, når de kontakter kommunen, så finder konsulenten ud af resten. Kommunen har desuden sin egen virksomhedsservice med fem mennesker, der kun har til opgave at hjælpe virksomhederne med de udfordringer, de har. Endelig er man i tæt dialog med de lokale virksomheder blandt andet gennem et tæt samarbejde med Erhvervssammenslutningen. 

Spild ikke tiden – bare ring

Tiltag, der alt sammen har givet bonus. På DI’s årlige liste over erhvervsvenlighed er Brøndby Kommune rykket hele 20 pladser frem siden 2016 – og i kommunens seneste tilfredshedsundersøgelse, der godt nok er tilbage fra 2015 og derfor givetvis er endnu bedre i dag, er mere end 70 % tilfredse eller meget tilfredse med erhvervsvenligheden i kommunen – og det er meget konkret kun svar fra virksomheder, der har været i kontakt med kommunen. Og kun fire procent er utilfredse.

– Vi gør alt for, at virksomhederne ikke skal møde muren, når de kontakter os. Men fordommene er vi ikke sluppet helt af med endnu, og nogen tænker, at de slet ikke kan bruge os til noget. De går på Google i stedet for at kigge i vores retning, og det er ærgerligt, for vi har faktisk rigtig mange gratis serviceydelser, virksomhederne kan trække på. De skal bare ringe, fortæller Eva Vejdik Gottlieb, der er erhvervskonsulent og i det daglige danner tæt parløb med virksomhedsservice, blandt andet virksomhedskonsulenten Ulla Bruhns:

– Selvfølgelig er der også nogle af vores virksomheder, der har haft kedelige oplevelser i gamle dage og bare ikke orker kommunen mere. Men både i vores og sikkert også i mange andre kommuner, så er skrankepaverne meget sjældne, og er der en rest i vores kommune, så kan jeg forsikre dig om, at den bliver begravet.  

Sparker døren ind

Netop for at imødegå den skepsis og tilbageholdenhed, der kan være ude i virksomhederne, gør Brøndby Kommune ekstra meget for at skabe en dialog med hver enkelt virksomhed. Og med cirka 3800 CVR numre er det mange. Alligevel bliver de på skift ringet op og får tilbud om et besøg, hvor de undervejs får at vide hvilken hjælp, de kan få fra kommunen i forhold til de konkrete udfordringer, de står i. 

– Det er selvfølgelig ikke alle, der gider at have besøg, eller også mener de, at det bør kunne klares over telefonen. Men det er min erfaring, at det giver noget helt andet, når man bruger en halv time ude i virksomhederne. For undervejs kommer de pludselig i tanke om, at der egentlig er noget, de godt vil snakke om. Det kan være affald, generende måger, eller de mangler måske parkeringspladser. Det kan jeg selvfølgelig ikke love på stedet, men jeg tager det med hjem og undersøger det. Andre mangler måske en medarbejder et par timer om dagen i køkkenet eller til noget klargøring, og så tager jeg det med hjem, for jeg ved, at vi har nogle mennesker, som har brug for småjobs, siger Ulla og fortæller, at hun synes, det er superspændende og lærerigt at komme på besøg.

– Jeg er jo ikke på tilsyn, jeg kommer af interesse. Nogle gange er det en snak ude i køkkenet, og andre gange er det store virksomheder, hvor jeg er rundt og se alt, hvad de laver. Men uanset formen giver det altid en masse inspiration og gode ideer, jeg kan tage med hjem. For eksempel var jeg ude på en virksomhed, der har rigtig meget eksport, og de var kede af, at vi lavede vejnavne med æ, ø og å. Det havde vi ikke tænkt over, men det er jo fjollet, for selvfølgelig skal vi tænke på, at navne skal kunne fungere internationalt, når vi laver nye områder. 

Borgmesteren går foran

Men det går ikke altid så let. Nogle virksomheder kan virkelig have haft nogle dårlige oplevelser med systemet, hvor de oplever deres muligheder blive begrænset.

– Det er bare ikke alle ønsker, vi kan indfri, og så kan det godt føles som benspænd og regelrytteri, men vi er som kommune tvunget til at følge landets lovgivning og må rette ind efter, hvad de finder på inde på Christiansborg. Men der er vores borgmester fantastisk til nogle gange at tage ud på virksomhederne og samle op, fortæller Ulla.

Men samtidig hører man også ofte, at kommuner, som er borgerligt styrede, er mere erhvervsvenlige end socialdemokratiske kommuner som f.eks. Brøndby. Handler det også om det?

– Vi hører det også ind imellem, men det er ikke min opfattelse, at det er sådan. Jeg kan da nævne borgerlige kommuner, der ikke en gang har en erhvervskonsulent, og som stadig er, hvor vi var for 4-5 år siden. Ulla og jeg er ansat for virksomhedernes skyld og er på mange måder deres dør ind til kommunen. Vi lytter til, hvad virksomhederne har brug for, og hvad vi kan gøre for dem, siger Eva og fortæller, at borgmester Kent Magelund selv gør meget for at nedbryde de fordomme. Han forsøger nemlig hver måned at presse et besøg ind i kalenderen ude på en virksomhed.

– Det gør virksomhederne synlige og det betyder det enormt meget, at han har været ude på virksomheden og har brugt tid på at lytte til de konkrete problemer, de har.

Hvorfor er det så vigtigt for jer at have en god kontakt til virksomhederne?

– Det er vigtigt at passe på vores virksomheder, så de ikke flytter fra kommunen, og de har helt naturligt en masse behov, vi prøver at indfri. Vi kan selvfølgelig ikke opfylde alle ønsker, men det mindste, vi kan gøre, er at lytte, have dialogen og prøve, siger Eva og fortæller, at kommunen i øjeblikket oplever en vækst i antallet af virksomheder, men også er begrænset af, at der reelt ikke findes ledige byggegrunde.

Virksomheder kan meget sammen

Ud over den meget konkrete service til de enkelte virksomheder gør Brøndby også meget ud af at samle virksomhederne til arrangementer, så de både lærer hinanden og kommunen bedre at kende – for nogle gange kan man have glæde af det, den anden virksomhed laver, eller trække på hinandens erfaringer. Det har været arrangementer lige fra busture rundt i kommunen, cafemøder for iværksættere, oplæg ved Copenhagen EU Office, som løftede sløret for, hvordan man søger EU midler til projekter, den fælles AUBordning, helt ned til det lavpraktiske, hvordan man bringer sig selv i spil til en af kommunens udbud.

– For er man en lille tømrervirksomhed, så kan vi jo godt se, at det ikke er så nemt at navigere rundt i. De har bl.a. brug for noget så elementært, som hvor de kan se udbuddene, når de bliver offentliggjort, fortæller Eva, der sammen med Virksomhedsservice har ansvaret for mange af arrangementerne, der også tit foregår i samarbejde med Erhvervssammenslutningen, som kommunen har været medlem af siden 2013. Det gjaldt for eksempel arrangementet med Cabi i efteråret, der kom og fortalte om trivsel på arbejdspladsen og betydning for bundlinjen i virksomheden. Mens der i år er et fælles arrangement den 2. april, hvor virksomhederne får gode råd til, hvordan de kan energiforbedre og dermed spare udgifter til energi f.eks. indenfor ventilation, belysning og transport.

– Den slags, hvor man som virksomhed kan spare penge eller få støtte til nogle initiativer, plejer at være et godt trækplaster – og der er det så dejligt med Erhvervssammenslutningen. Vi oplever altid, at de har Ja-hatten på, og med hver vores styrker får vi ofte skruet nogle arrangementer sammen, der bliver en stor succes, siger Eva.

Men hvad får I selv ud af medlemskabet af Erhvervssammenslutningen?

– Det er et netværk, jeg prioriterer meget højt og deltager altid, når det er muligt. I Erhvervssammenslutningen er der en rigtig god stemning også i forhold til andre erhvervsnetværk, jeg har oplevet. Folk er meget nysgerrige overfor hinanden, og jeg kommer altid hjem med et eller andet. Det er jo også et oplagt mødested for os. Jeg får snakket med nye virksomheder, og de får sat ansigt på mig. Jeg tror faktisk, det giver nogle gode point – for de finder jo ud af, at sådan en trunte som mig fra kommunen faktisk kan være helt ok og er til at regne med, siger Ulla og slår et stort grin op.

Og det er vel dybest set det – det hele handler om for både Brøndby Kommune og de lokale virksomheder at have den gode snak, give hinanden noget og hjælpe der, hvor man kan. 

For eksempel som i 2017, hvor Lagkagehuset i efteråret stod med et akut behov for nye produktionslokaler og en produktion, der skulle op og køre inden julehandlen. Lynhurtigt fik kommunen samlet en taskforce, og samlet ved bordet fik man løst alt det, der skulle løses med støjgrænser med mere, og det hele blev nået. I dag er produktionen permanent, og Lagkagehuset har netop fået Brøndby Kommunes pris som Årets Virksomhed i 2019, fordi de har kvitteret med at gøre en særlig indsats ved at vise socialt ansvar og hjulpet kommunens ledige borgere med at komme i job. 

Tekst og foto: Johannes H. Nørgård – ODSGARD A/S