Det er nu ved at være 1 år siden, vi indførte netværksmøder i Erhvervssammenslutningen. Møder, hvor det udelukkende handler om at skabe relationer, og dermed møder uden foredragsholdere eller andre underholdende indslag (andet end dem vi selv står for!). I dag lykkedes det os at samle 46 morgenfriske erhvervsdrivende fra Vestegnen, der mødtes til givtigt og relationsskabende gruppearbejde med fokus på netop relation. I grupperne skulle deltagerne beskrive hinandens virksomheder så godt, at de efterfølgende kunne præsentere hinandens virksomheder i plenum for alle deltagerne. Der var masser af summen og latter i grupperne, og resultaterne af dagens anstrengelser var gode. Dagen blev rundet af med prøvekørsel af diverse el-biler, som værtsvirksomheden Mekonomen Autoteknik/ES Motor, havde hentet ind til dagens anledning. Alt i alt et velbesøgt arrangement, som vi er meget stolte af.
Andre har også set
Der var både bobler, gode grin og stærke fortællinger på programmet, da Erhvervssammenslutningen inviterede medlemmer og gæster til en inspirerende aften på Glostrup Parkhotel med den tidligere professionelle cykelrytter og sportsdirektør Brian Holm. Aftenen begyndte med et glas bobler og mulighed for at netværke og hilse på både nye og...
22 medlemmer fra Erhvervssammenslutningen havde fornøjelsen af at besøge Pelican Self Storage til en hyggelig og inspirerende netværksmorgen. Vi blev taget rigtig godt imod af medarbejderene fra Pelican, som havde inviteret os indenfor i deres flotte faciliteter i Brøndby. Afdelingen er Pelicans Rødovre-afdeling, men ligger altså fysisk i Brøndby. Deres...
50 forventningsfulde medlemmer fra Erhvervssammenslutningen satte kursen mod Christiansborg, da vi var inviteret på besøg i Folketinget. Nogle tog toget, nogle kom cyklende, og andre valgte bilen – men fælles for os alle var, at vi ankom til tiden. Efter sikkerhedskontrollen blev vi budt velkommen i Socialdemokratiets gruppelokaler, som imponerede...
