Conscia A/S, specialist i netværk, datacentre og mobility-løsninger, er kåret som både bedste mellemstore arbejdsplads og bedste IT-arbejdsplads. Det skete ved Great Place to Works® årlige kåring af Danmarks bedste arbejdspladser. Conscia leverer løsninger til Danmarks mest krævende virksomheder med de mest komplekse it-projekter – og har de medarbejdere, der kan udføre dem.

Den 19. november blev Conscia hædret i Cirkusbygningen med hele to titler: Danmarks bedste mellemstore arbejdsplads (50-499 medarbejdere) og Danmarks bedste IT-arbejdsplads. Priserne blev uddelt ved Great Place to Works® årlige galla-event, som blev skudt i gang med en åbningstale af statsminister Helle Thorning-Schmidt.

Placeringen med to priser er usædvanlig:

”Vi er fantastisk glade og stolte af resultatet og de to priser,” siger Mogens Bransholm, adm. direktør i Conscia A/S, som peger på en unik og kompetent medarbejderstab som en væsentlig årsag til kåringerne.

Moderne teknologi – og et ekstraordinært engagement

”Vi arbejder med den allernyeste teknologi, og for at være på forkant med teknologi, der udvikler sig ekstremt hurtigt, skal man virkelige brænde for det, man laver. Det gør medarbejderne hos Conscia. At være et sted med sådan en indstilling giver en helt speciel holdfølelse. Det er vigtigt for alle i Conscia at kunne være stolte af vores arbejde og af hinanden,” forklarer Mogens Bransholm.

Ifølge Mogens Bransholm er der mange, der bidrager til, at Conscia er en god virksomhed:

”Det er på grund af medarbejdernes kompetence og ansvarsfølelse, at Conscia opfattes som et kvalitets­brand i markedet. Og det er på grund af medarbejdernes evne til at agere med åbenhed, respekt og omsorg, at Conscia er så god en arbejdsplads. Det lyder stort, men det er bare sådan, det er.  Jeg er særligt stolt af vores evne til at modtage nye medarbejdere og få dem til at føle sig velkomne.

Conscia er vidensleverandør og løser meget komplekse projekter for kunderne. Det at være så god en arbejdsplads gør det muligt at tiltrække og fastholde Danmarks dygtigste medarbejdere, så vi kan hjælpe kunderne bedst muligt,” siger Mogens Bransholm.

Stor vækst og stærk kultur

I Great Place to Work oplever man Conscia som en meget klar vinder:

”Conscia er dygtig til at skabe økonomiske resultater. Desuden er faktorer som et godt arbejdsmiljø og respekt for hinanden en fuldstændig integreret del af Conscias kultur og måde at drive forretning på,” siger Liselotte Jensen, vicedirektør i Great Place to Work.

Liselotte Jensen peger på et andet karaktertræk ved Conscia:

”Conscia vokser nærmest med lysets hast – 40 pct. vækst i medarbejdere både i år og året før. På trods af dette trives medarbejderne, hvilket er usædvanligt. En årsag til dette er, at Conscia har valgt at have en flad organisations­struktur. Hermed forbliver Conscias værdier hele virksomhedens og ikke bare topledelsens. Og på den måde er det lettere for den enkelte medarbejder at føle sig som en del af virksomheden og at have indflydelse,” siger Liselotte Jensen.

Fakta om Conscia:

 

TV2 Nyhederne bragte i går et indslag om Albertslund Kommunes nye gadebelysning – et projekt der har bragt BBC, New York Times og CNN til Vestegnen.

Vi bringer her artiklen skrevet af  af Lars Keinicke Tofte, Jesper Caruso, Asbjørn Måstrup Kristensen:

“De danske veje, stier og tunneller er fyldt med gamle, udtjente gadelamper, som giver et dårligt lys og samtidig er energikrævende og dyre i drift.

Det har laboratoriet DOLL i Albertslund fundet en løsning på – en slags gadebelysning 2.0 – som for eksempel tænder, når folk bevæger sig i området og ellers er slukket eller dæmpet.

Den intelligente vejbelysning er en kæmpe succes for DOLL og et samarbejde mellem nogle af verdens største lysproducenter. Det er på rekordtid blevet en dansk succeshistorie, som også vækker opsigt i udlandet.

BBC, New York Times og CNN er blot nogle af de store medier, som er valfartet til industrikvarteret i Albertslund for at høre mere om teknologien, fortæller DOLL’s teknologichef Kim Brostrøm.

Han vurderer, at der kan spares et sted mellem 75 og i nogle tilfælde helt op til 85 procent på udgifterne til vejbelysning, hvis de gamle lysstofrør udskiftes med de nye LED-lamper:

– Vi taler om milliarder af kroner, altså vi taler om virkelig massive besparelser, siger Kim Brostrøm, der baserer sine tal ud fra, at der findes 200-300.000 af den gamle slags gadelys i Danmark.

En ti kilometer dansk vejstrækning har allerede fået den nye intelligente vejbelysning, og du kan se video derfra samt høre mere om teknologien bag i TV 2 Nyhedernes indslag her.”

Erhvervsklimaet i kommunerne er afgørende for, at danske virksomheder fremover kan klare sig i den internationale konkurrence. Og det har kommunerne og erhvervslivet en fælles interesse i. Dansk Industri lancerer årligt undersøgelsen om det lokale erhvervsklima, hvor kommuner kan sammenligne sig, og se i virksomhedernes vurdering af mulighederne i den enkelte kommune. Undersøgelsen for 2014 er nu offentliggjort, og her bringer vi en kort sammenfatning af Glostrup, Brøndby, Vallensbæk og Albertslunds resultater. Du kan i øvrigt læse hele undersøgelsen her: http://di.dk/le14/Pages/forsiden.aspx

Vallensbæk

Vallensbæk er i Lokalt Erhvervsklima 2014 placeret som nr. 22, hvilket er en fremgang på 12 pladser i forhold til 2013. Det gør Vallensbæk kommune til den højes placerede kommune af de fire kommuner, Erhvervssammenslutningen dækker. Kommunen er gået frem i syv af de 11 kategorier og er placeret i den bedste tredjedel af alle kommuner i syv af de 11 kategorier. Vallensbæks bedste placering er i kategorien Infrastruktur og transport, hvor kommunen er placeret som nr. 7, en fremgang på 24 pladser siden 2013. Den største fremgang er dog i kategorien Statistiske indikatorer, hvor kommunen er gået 39 pladser frem. Vallensbæks laveste placering er i kategorien Fysisk planlægning, hvor kommunen er placeret som nr. 89. Derudover er kommunen placeret som nr. 61 i Arbejdskraft. Det største fald er i kategorien Brug af private leverandører, hvor kommunen er gået 30 pladser tilbage.

Glostrup

Glostrup er i Lokalt Erhvervsklima 2014 placeret som nr. 52, hvilket er en tilbagegang på 11 pladser i forhold til 2013. Glostrups bedste placering er i kategorien Infrastruktur og transport, hvor kommunen er placeret som nr. 16, en tilbagegang på 2 pladser siden 2013. Den største fremgang er i kategorien Fysisk planlægning, hvor kommunen er gået 12 pladser frem til nummer 71. Glostrups laveste placering er i kategorien Information og dialog med kommunen, hvor kommunen er placeret som nr. 77. Glostrup er gået tilbage i otte ud af 11 kategorier. Det største fald er i kategorien Arbejdskraft, hvor kommunen er faldet 45 pladser til en nuværende 74. plads.

Brøndby

Brøndby er placeret som nr. 57 i Lokalt Erhvervsklima 2014, hvilket er en fremgang på fire pladser i forhold til 2013. Brøndbys bedste placering er i kategorien Infrastruktur og transport, hvor kommunen er placeret på en 19. plads – sidste år lå Brøndby på en 16. plads. Den største fremgang er i kategorien Kommunens velfærdsservice, hvor kommunen er gået 38 pladser frem til en 34. plads. Brøndbys laveste placering er i kategorien Fysisk planlægning, hvor kommunen er placeret på en 84. plads, hvilket dog er 5 pladser frem i forhold til 2013. Brøndby er i 2014 gået tilbage i fem af de 11 kategorier. I kategorien Brug af private leverandører er kommunen faldet 53 pladser og lander derfor på en 77. plads.

Albertslund

Albertslund er placeret som nr. 59 i Lokalt Erhvervsklima 2014. Det er en fremgang på 15 pladser i forhold til 2013. Dermed har kommunen indhentet noget af det tabte fra 2013.  Kommunen er gået frem i syv ud af de 11 kategorier, og Albertslunds bedste placering er i kategorien Infrastruktur og transport, hvor kommunen er placeret som nr. 21. Den største fremgang er i kategorien Overordnet vurdering af erhvervsvenligheden, hvor kommunen er gået 20 pladser frem i forhold til 2013 og lander på en 61. plads. Albertslunds laveste placering er i kategorien Kommunens velfærdsservice, hvor kommunen er placeret på en 92. plads en tilbagegang på 32 pladser siden 2013. Derudover er kommunen nr. 79 i kategorien Skatter, afgifter og gebyrer.

Det mener vi

Overordnet set er alle fire kommuners bedst placeret i kategorien Infrastruktur og transport. Det indikerer, at kommunerne er let tilgængelige for medarbejdere og leverandører, hvilket burde gøre kommunerne til attraktive kommuner for virksomhederne og deres medarbejdere. Og med letbanen i 2020, kan vi håbe på, at kommunerne bliver placeret endnu højere. Desværre er alle fire kommuner tilsvarene lavt placeret i kategorien Brug af private leverandører, hvilket vi som et netværk, der forsøger at fremme den lokale samhandel, naturligvis er kede af. I Erhvervssammenslutningen håber vi derfor på, at kommunerne vil samarbejde med os på alle parametre, så vi til næste år kan høste endnu bedre placeringer. Og vi kan godt afsløre, at arbejdet allerede er igangsat. Vi har netop afholdt et møde med Vallensbæk Kommune og deres politiske målsætninger, og vi fornemmer, at Vallensbæk tager undersøgelsen alvorligt og er ivrig efter at gøre kommunen endnu mere attraktiv for sine virksomheder i de kommende år.

 

 

Endnu en positiv nyhed om et nyt medlem. Byd velkommen til Horizon Kvalitets Service, som tilbyder serviceløsninger inden for rengøring og vinduespolering. Horizon Kvalitets Service har 20 års erfaring med rengøring og vinduespolering og tilbyder rengøring og vinduespolering i København, Frederiksberg og Køge Bugt-området. Du kan læse mere om vores seneste medlem her.

Byd velkommen til First Lease som er vores nyeste medlem i Erhvervssammenslutningen. First Lease tilbyder personlig rådgivning til bilfolk samt fleksibilitet i forbindelse med indgåelse af en leasingaftale. Du kan læse mere om dem på deres hjemmeside.

Byd velkommen til Prolys, som er vores seneste medlem. Prolys er specialister i LED-belysning og varetager salg og rådgivning af professionelle LED-løsninger til både erhverv, offentlige og private virksomheder. Du kan læse mere om Prolys her.

Hvad vil Albertslund Kommune med virksomhederne i Albertslund? Hvad kan lokale netværk give din virksomhed? Hvad kan samarbejde og Smart City betyde for din virksomhed?

Albertslund Borgmester Steen Christiansen og kommunalbestyrelsen inviterer alle virksomheder i Albertslund til dialog om erhvervsudviklingen på det første af en række temamøder i Strategisk Erhvervsforum.

 

Mødet finder sted onsdag den 1. oktober 15.00-17.30 hos Lindpro, Fabriksparken 58.

 

Mødet giver dig:

• Indsigt i hvad kommunen vil med byens virksomheder

• Direkte dialog med borgmester og andre politikere om vilkår og muligheder for erhverv i Albertslund

• Et netværk blandt lokale virksomhedsledere

• Indblik i virksomheders erfaringer med at samarbejde med kommunen

• Besøg hos Lindpro – en af Danmarks største teknik- og servicevirksomheder.

 

Kom og del dine visioner og interesser.

Tilmeld dig senest 23. september på http://albertslund.dk/erhvervsforum, hvor du også kan se programmet og læse mere om Strategisk Erhvervsforum.

Øresundbusiness Award er en pris til erhvervslivet i Øresundsregionen. Prisen på 50 000 danske kroner går til en virksomhed, der har set og udnyttet en god forretningsmulighed på den anden side af sundet.

Bag prisen står den offentlige informationstjeneste Øresunddirekt. Prisen skal skabe opmærksomhed om det potentiale, der ligger i at tænke regionen som ét forretningsområde. Gennem gode eksempler på fremgangsrige virksomheder håber Øresunddirekt at kunne inspirere flere smv-virksomheder til at etablere sig og gøre forretninger over sundet. For at kunne deltage, skal en virksomhed blandt andet være etableret i regionen og have gjort forretninger hen over grænsen.

Måske mener du, at din egen virksomhed kunne være en vinder? Eller måske kender du til en anden virksomhed, som du synes skal indstilles til prisen? I begge tilfælde kan du nominere via www.oresunddirektbusiness.com/oresunddirektbusinessaward2014.

Nomineringen er åben til og med den 8. september 2014. Prisen bliver uddelt på Øresundsbrons årligt tilbagevendende arrangement, Øresund Business Meeting, som i år ligger den 13 november 2014. 

Juryen består af følgende personer:Per Thye Rasmussen, chefkonsulent hos Dansk Erhverv og formand for juryen,  Robert Fekete, partner, Juul-Frost Arkitekter, Maxjenny Forslund, designer Maxjenny Fashion, Steen Lohse, vækstkonsulent, Væksthus Hovedstaden, Gustaf Lorentz, analysechef, Handelskammaren, Anne Abraham Marbrandt, CEO, Nyföretagar Centrum Öresund, Joachim Samuelsson, bestyrelseformand, Crunchfish og Magnus Schönning, vækst ekspert, Länsstyrelsen Skåne, og koordinator for Øresunddirekt, Sverige.

Det blev Erhvervssammenslutningens medlemsvirksomhed ODSGARD Reklame/Marketing A/S, der løb med en af de to lokale præmier i ‘Vi cykler til arbejde’ kampagnen, hvor 133 lokale virksomheder deltog.
– Rigtig mange af vores medarbejdere cykler til og fra arbejde hver dag. Det er sundt og giver godt humør på arbejdspladsen, siger Michael Odsgard, ODSGARD Reklame/Marketing A/S, der rådgiver virksomheder omkring markedsføring på print og online.
”Det er dejligt, at se så stor en opbakning til cykelkampagnen her i Glostrup – vi har 133 virksomheder som deltager og medarbejderne har tilsammen cyklet 230.000 km. Kampagnens formål er, både at øge sundheden hos medarbejderne og at forbedre miljøet ved at nedsætte forureningen og trængslen i trafikken – et formål der passer lige ind i det, som vi arbejder for i Glostrup Kommune – nemlig at få en sund by i bevægelse.”, siger Flemming Ørhem (DF), formand for Miljø- og Teknikudvalget i Glostrup i forbindelse med overrækkelsen.

ODSGARDs 14 deltagere har i maj sparet atmosfæren for en udledning på ca. 200 kg CO2 i forhold til at køre i egen bil.

Præmien bestod af et gavekort til en økologisk restaurant, hvor hele cykelholdet kan få en hyggelig aften sammen.

CO2 besparelse og færre sygedage
Mere motion i hverdagen reducerer sygefraværet på arbejdspladsen. Ifølge Sundhedsstyrelsen har fysisk aktive medarbejdere omkring fem færre sygedage årligt end inaktive. Hvis du vælger at tage cyklen frem for bilen forbedrer du ikke kun sundheden, det er også en gevinst for miljøet.

Velkommen til JB Blomster, som er vores seneste medlem. JB Blomster ligger i Diget og er den eneste blomsterbutik i Erhvervssammenslutningen. Så skal du have blomster til dine medarbejdere, dit kontor eller din kone, så husk at benytte JB Blomster. Jeg har selv fået en buket derfra, og jeg kan afsløre, at den er rigtig, rigtig flot!