MB Byg og totalrenovering er vores seneste medlem, og som navnet antyder et bygge- og renoveringsfirma. Vi glæder os til at møde dem fremover til vores arrangementer.

Vi har hermed fornøjelsen af at præsentere Erhvervssammenslutningens eneste beslagsmed. Vestegnens hestebeslag har netop meldt sig ind og vi glæder og til at møde beslagsmed Per Andersen ved vores fremtidige arrangementer. I mellemtiden kan du læse mere på deres hjemmeside: http://hestebeslag.dk/

KM Ejendomsservice er ifølge deres eget udsagn en professionel virksomhed, der kan tilbyde ejendomsservice til boligforeninger og erhverv. De har mange års erfaring inden for ejendomsservice, rengøring, vinduespolering og havearbejde. Besøg deres hjemmeside og læs meget mere på: http://km-ejendomsservice.dk/

Byd velkommen til EDC erhvervsmæglerne Standfeldt. På deres hjemmeside skriver de:

“Med mere end 40 års mæglererfaring på Københavns Vestegn kender vi vores område til fingerspidserne. At vi mestrer salg og udlejning af enhver form for fast ejendom, giver os et stort og effektivt lokalt netværk, som gang på gang er nyttigt, når vi søger en køber eller lejer til en bestemt ejendom.

Et godt netværk kommer ikke af sig selv. Det får vi kun fordi vores kunder og forretningsforbindelser har tillid til os. Derfor gør vi hos EDC Erhverv Strandfelt meget ud af altid at leve op til vores grundlæggende værdier om altid at levere en 100 % indsats og at fremstå troværdige i alt hvad vi gør og siger. Det skaber resultater, resultater skaber tilfredse kunder og tilfredse kunder kommer igen.

I det daglige arbejde lægger vi stor vægt på reel ejendomsformidling baseret på høj etik, god service og ikke mindst godt købmandskab!

“VI KENDER VESTEGNEN – VESTEGNEN KENDER OS”

Læs mere på deres hjemmeside: http://www.edc.dk/Strandfelt-Erhverv

Når den nye forbrugeraftalelov træder i kraft den 13. juni skal du sørge for at opdatere  din hjemmeside, dit markedsføringsmateriale eller lign., så du møder de nye krav og undgår en opringring fra ombudsmanden. Var du ikke med til vores fyraftensmøde hos Ret&Råd, hor reglerne blev gennemgået, så kan vi sende dig slides fra mødet med masser af fif. Send en mail til info@erhvervssammenslutningen.dk

 

Ved den kommende generalforsamling uddeler vi igen i år Ungdomsprisen i samarbejde med Danske Bank.
En pris på 10.000 kroner, der gives for at påskønne unge ambitiøse medarbejdere ansat i virksomheder, der er hjemmehørende i Glostrup, Brøndby, Vallensbæk eller Albertslund kommuner.

Ungdomsprisen gives til en ung ambitiøs medarbejder under 25 år, som:
• yder en engageret indsats i sit job
• er ambitiøs og som gør sig umage hver dag
• er en god ambassadør for sin arbejdsplads
• optræder som et godt eksempel for sine kolleger

Du kan nu indstille en af dine medarbejdere til årets ungdomspris og en gevinst på 10.000 kroner. Udover æren og pengene, vil vinderen og virksomheden også blive omtalt i Folkebladet.

Så kender du den rette vinder, så send os navnet på kandidaten samt en begrundelse for, hvorfor netop han eller hun fortjener prisen. Du sender det til info@erhvervssammenslutningen.dk, og vi skal have indstillingen senest fredag den 9. maj.

 

Fra den 1. marts 2014 blev reglerne for parkering indenfor byzoner ens for alle, uanset hvor i landet man parkerer. I Brøndby Kommune betyder det, at man ikke længere må standse eller parkere helt eller delvist på fortove, cykelstier, gangstier med mere.

Tidligere kunne hver kommune selv bestemme, hvilke regler for parkering der var gældende indenfor kommunegrænserne. Men Folketinget har nu vedtaget en parkeringslov, som harmoniserer reglerne landet over. Dermed gælder de nye regler også i Brøndby Kommune fra og med 1. marts 2014.

Nye regler for delvis parkering:
Inden for tættere bebygget område – det vil sige indenfor byskiltene – må man hverken standse eller parkere, helt eller delvist, på:

– fortove
– cykelstier
– gangstier
– yderrabatter
– midterrabatter
– helleanlæg

Det er en ændring i forhold til tidligere.

Kilde: Folkebladet

Glostrup Park Hotel serverede røde pølser og taler, da der fredag i sidste uge blev holdt rejsegilde for hotellets nye konferencecenter

Mikael Melander var fredag i sidste uge en stolt direktør for Glostrup Park Hotel – en af Erhvervssammenslutningens medlemsvirksomheder. Han kunne fortælle, at hotellets konferencecenter åbner sidst på efteråret, og at der allerede er booket 30 procent af kapaciteten i bygningen, der uden indretning koster 55 millioner kroner cirka i sig selv.

Bestyrelsesformand for Glostrup Park Hotel, Poul Christensen, sagde i sin tale, at byggeriet af konferencecentret muligvis har den højeste kvadratmeterpris i Danmark.
“Det er en unik bygning, og vi glæder os til at præsentere den også for Glostrups borgere, da den skal have en lokal forankring, ligesom Restaurant Byparken havde”, sagde Poul Christensen og røbede, at byggeriet da også havde været meget krævende.
“Man skulle somme tider tro, at beskyttelseshjelme også var en god idé på byggemøderne. Men når det hele er færdigt, kan vi være meget stolte”

Viceborgmester i Glostrup, Flemming Ørhem fra Dansk Folkeparti.
-“Vi var først imod idéen, men nu kan vi se, at det hele bliver meget flot, og jeg tror og håber, at Glostrups borgere og erhvervsliv vil tage konferencecentret til sig og opfatte det på samme måde som Restaurant Byparken, der var en del af Glostrups lokalånd”, sagde Ørhem.

Kommunaldirektør Morten Winge sagde:
“Jeg glæder mig over, at Glostrup får et så godt hotel og konferencecenter. Sammen med letbanen eksempelvis peger byggeriet her på, at Glostrup er en by i fremgang.”
I Erhvervssammenslutningen kan vi afsløre, at vi arbejder på at afholde et arrangement i samarbejde med Glostrup Park Hotel, når de nye lokaler står klar, så alle vores medlemmer kan se og vurdere de nye faciliteter med egne øjne.

 

Kilde: folkdebaldet

Du har nok ikke kunne undgå at bemærke, at vi vækster ganske meget i disse dage. Det er vi rigtig glade for, for jo flere medlemmer vi er, jo flere og bedre arrangementer kan vi tilbyde. Derudover betyder det naturligvis også, at der er flere potentielle kunder for alle medlemmer i netværket.

I vores bestræbelser på at lave målrettede arrangementer, der rammer netop din virksomheds behov, har vi nu forsøgt at opdele alle vores medlemsvirksomheder i brancher. Det giver os et billede af, hvilke brancher der er stærkest repræsenteret og åbner en mulighed for at tilbyde individuelle arrangementer målrettet de enkelte brancher.

En fintælling af vores nuværende 192 medlemmer viser følgende brancheopdeling:

Autobrachen: 13 medlemsvirksomheder
Detail: 9 medlemsvirksomheder
Engros: 19 medlemsvirksomheder
Landbrug og gartneri: 1 medlemsvirksomhed
Service: 9 medlemsvirksomheder
Håndværkere: 29 medlemsvirksomheder
Industri og produktion: 39 medlemsvirksomheder

IT og tele: 9 medlemsvirksomheder
Ejendomme: 13 medlemsvirksomheder
Offentlige virksomheder: 7 medlemsvirksomheder
Organisationer: 5 medlemsvirksomheder
Pengeinstitutter: 8 medlemsvirksomheder
Rådgivende virksomheder: 23 medlemsvirksomheder
Transport: 8 medlemsvirksomheder

Som det fremgår er håndværkere, industri og produktion samt rådgivende virksomheder stærkest repræsenteret. Så tilhører din virksomehed en af disse brancher, og har du særlige ønsker til arrangementer inden for din branche, så send os endelig en mail (info@erhvervssammenslutningen.dk) med forslag til, hvad der kan gavne netop dig og din virksomhed. Vi fortsætter naturligvis også med vores brede arrangementer, der kan ramme alle uanset branche, lige så vel som vi fortsat besøger spændende virksomheder – både medlemsvirksomheder og interessante ikke-medlemsvirksomheder.

Erhvervssammenslutningen har gennem længere tid efterspurgt et samarbejde med Albertslund Kommune, da mange af vores medlemsvirksomheder er bosat i Albertslund. Nu har kommunen endelig takket ja til et, efter vores mening, meget konstruktivt samarbejde.

Fremover vil vi afholde en række dialogmøder med de kommunale beslutningstagere og løbende gennemgå deres behov for dialog med erhvervslivet. Erhvervssammenslutningen vil her hjælpe Albertslund Kommune med at kommunikere kommunens planer og tiltag til vores medlemsvirksomheder, og agere som høringsorgan for kommunens medarbejdere og beslutningstagere. Vi glæder os meget til at indlede samarbejdet og til at give vores medlemmer mulighed for at komme til orde, når vigtige politiske beslutninger skal træffes.