Brøndby Kommune og Google inviterer til kick-off møde – ‘Digitalisering & Grøn omstilling for SMV’er’

Få inspiration til at finde din virksomheds digitale og grønne forretningsmuligheder når Brøndby Kommune og Google inviterer til KICK-OFF EVENT – mandag d. 15. maj kl. 8:30-10:30 – alle Erhvervssammenslutningens virksomheder er inviteret med.

Er du klar til at tage din virksomhed til det næste niveau med digitalisering og grøn omstilling? Så er dette event for dig!

Vær med, når vi sammen med Google annoncerer et splinternyt virksomhedsforløb, og få inspiration og indsigt til at starte din virksomheds grønne og digitale rejse.

Mød nogle af de førende eksperter, beslutningstagere og frontløbere inden for digitalisering og grøn omstilling. De kommer til at give dig indsigt i, hvordan man som virksomhed kan bruge digitalisering og grøn omstilling til at blive mere effektiv og konkurrencedygtig. Du vil opleve:

● Nicolaj Reffstrup, stifter af det danske modebrand GANNI
● Amie N’Dong, medstifter og direktør i Social Vanilla
● Jarl Engelbrecht Vindnæs, medstifter og direktør i den prisvindende byggevirksomhed Stykka

Et 6-ugers virksomhedsprogram

Grow with Google har lavet et helt nyt program for virksomheder, som over 6-uger hjælper ejerledere og nøglemedarbejdere med at omstille deres virksomhed i en mere digitaliseret og grøn retning. Gennem 10 online undervisningsmoduler får programmets deltagere viden og redskaber til at omstille deres virksomhed – og på samme tid udvikler man tilmed en konkret handlingsplan for omstillingsprocessen.

Det skydes i gang med et brag af et kick-off event – og du er inviteret!

Tilmeld dig og hør mere om, hvad digital og grøn omstilling kan gøre for virksomheder som din:

Hvor: Brøndby Stadion 30, 2605 Brøndby, i Laudrup Loungen
Dato: Mandag den 15. maj 2023 kl.: 08:30-10:30

Tilmeld dig eventet her:

https://rsvp.withgoogle.com/events/dengroennevaekstmotor/kickoff

Udgivet d. 9. maj 2023