Bevidst eller ubevidst netværksperson…men med sved på panden!

“Er du en bevist eller ubevist netværksperson” – det var temaet, da 32 af Erhvervssammenslutningens medlemmer endnu en gang var samlet til netværksmøde. Denne gang var det Fri Bike Shop i Vallensbæk, der lagde hus til. De har ikke mindre end 1.400m2 butik, værksted og centrallager, så der var plads nok til alle.

En del af den lækre forplejning stod Frugt.dk for, og meget apropos lokationen, havde Pernille Jung Jørgensen taget deres ’smoothie-cykel’ med. Det betød, at der skulle arbejdes for sagen…og der kom sved på panden.

Anders Johansen tog én for holdet og fik virkelig gang i benmusklerne – han fik nemlig lavet smoothies til en stor del af deltagerne. Godt gået, Anders! 🚴‍♀️😅

Ellers begyndte netværksmødet med at Christoffer kort præsenterede Frank Kehlman Hansens 10 Fri Bike Shop-butikker. Og man må sige at Christoffer kender firmaet, idet han har været ansat i ikke mindre en 28 år.

Derefter tog Bo Kristiansen over med dagens tema – ‘Er du en bevidst eller ubevidst netværksperson’? Ved at deltage aktivt og struktureret i netværket, får du større udbytte af din deltagelse og dermed bidrager du også til, at netværket som helhed fungerer bedre og bliver en gevinst for både dig selv og alle andre.

Diskussionslysten var stor under de mange gruppeøvelser, der var lagt ind i løbet af mødet. Der blev sparret med andre medlemmer og der var nok flere, der blev klogere på, hvordan de kan ændre deres mindset og adfærd, så de får en mere struktureret tilgang til networking og dermed også et større udbytte.

Til slut skal der lyde et stort TAK til Fri Bike Shop for at huse Erhvervssammenslutningen og byde på lækker forplejning…og lidt sved på panden!

Se alle billederne fra netværksmødet:

Udgivet d. 22. maj 2023