Ugens Gæst: 6 gode råd til din mail-kommunikation
Måske kender du også denne situation: Du har sendt en klar og tydelig mail til dine samarbejdspartnere. Alligevel sker der absolut ingenting – i hvert fald ikke med de arbejdsopgaver, du mailede om. Til gengæld får du mange svarmails med spørgsmål eller lettere fornærmede kommentarer.
Hvad er det, der går galt – og hvad kan du gøre for at få det virtuelle samarbejde til at glide lettere?
I Erhvervssammenslutningens online-serie ’Ugens Gæst’ får vi besøg af Lise Evald Hansen, der er kommunikationsrådgiver med speciale i effektiv mail-kommunikation og forfatter til bogen ”Vejen til god mailkultur.” Gennem årene har hun undervist mere end 400 virksomheder og medarbejdere i kunsten at samarbejde pr. mail.
Med udgangspunkt i sin kommunikationsmodel ”Skriv som journalisten” kommer Lise med 6 gode råd til din daglige mail-kommunikation.
Dagens vært er Michael Odsgard
Om Lise Evald Hansen
Lise er uddannet biolog og journalist – og har i mange år studeret sammenhængen mellem krop og sind.
Hun er optaget af mennesker og den måde, vi omgås hinanden på, behandler os selv på og den måde, vi kommunikerer på.
Tilmelding
Det er gratis at deltage i arrangementet og det er muligt at tilmelde flere repræsentanter fra din virksomhed. Du må gerne tilmelde en gæst.
Hvis du ikke er medlem af Erhvervssammenslutningen kan du deltage som gæst til et af vores arrangementer, hvis du er:
- ansat eller driver en virksomhed beliggende i Glostrup, Brøndby, Vallensbæk eller Albertslund kommune
- ejer eller partner i en virksomhed udenfor de fire kommuner, men selv er bosat privat i en af de fire kommuner.
Vi sender et link til dem, som har tilmeldt sig (vi bruger Zoom).
Om Online-serien ’Ugens Gæst’
De kommende torsdage har Erhvervssammenslutningen inviteret en række interessante personer til at medvirke i online-serien ’Ugens Gæst’.
Vi sender Live – direkte til din skærm – torsdage kl. 12:00 – 12:30.
Ideen med ’Ugens Gæst’ er at give et fagligt indspark, som du kan bruge i din virksomhed.
Du har mulighed for at stille spørgsmål undervejs via chatten. Udvalgte spørgsmål vil blive stillet til sidst.
Tidspunkt:
torsdag d. 8. april 2021
Kl. 12:00 - 12:30
Sted:
Online
På din skærm
Vi sender login dagen før
Tilmelding
Tilmeldinger er lukket for dette arrangement.