Nytårstaffel med foredrag af løvinden Mia Wagner

Traditionen tro byder Erhvervssammenslutningen alle medlemmer til Nytårstaffel onsdag den 29. januar 2020 kl 8:00 – 10.00

 

Vi hilser 2020 velkommen med et glas bobler og byder på en lækker brunch.

Erhvervssammenslutningens formand Jens Sørensen, adm. direktør i Time Gruppen, vil fortælle lidt om en række nye tiltag i foreningen inden dagens foredragsholder går på.

Du kender måske Mia Wagner som skarp og sympatisk investor i DR’s populære iværksætterprogram “Løvens Hule”. Men hvad bygger den 42-årige koncerndirektør egentlig sit virke som direktør på, når hun til daglig leder Freeway-koncernen, der består af mere end 30 virksomheder? Hvad er afgørende for hende? Og hvad har hun lært som først advokat og senere direktør? Det kan I blive klogere på i dette foredrag.

Mia Wagner kommer blandt andet omkring, hvilke værdier hun arbejder med i koncernen, og hvordan netop værdierne er afgørende for kulturen i en virksomhed.

Hun giver et indblik i, hvordan Freeway i virkelighedens “Løvens Hule” vælger investeringer, og den rutinerede forhandler og strateg giver tips til, hvordan en forhandling bedst gribes an i arbejdet for at opnå det bedst mulige outcome.

Løvinden har lært ikke at være bange for nederlag, og I kan igennem foredraget lære, hvordan I kan gøre hende kunsten efter. Hun har selv arbejdet målrettet på at udvikle evnen til at ‘tage sin plads’, og nu giver hun gode råd og erfaringer videre.

Til sidst giver Mia Wagner et indblik i de mange forskellige iværksættertyper, hun møder på sin vej igennem det danske erhvervsliv og som foredragsholder, direktør og investor. Og så løfter hun selvfølgelig også lidt af sløret for, hvordan livet som løvinde i den bedste sendetid er.

 

Tilmelding

Som medlem af Erhvervssammenslutningen er det gratis at deltage i arrangementet og det er muligt at tilmelde to repræsentanter fra din virksomhed.

 

Fakta om Mia Wagner

Mia Wagner er direktør for Freeway-koncernen, som ejes og drives af familien Wagner. Koncernen blev etableret i 1998 og har siden drevet mange forskellige projekter, primært indenfor internet- og mediebranchen.

I dag består Freeway af mere end 25 selskaber heriblandt Plusbog.dk, Room Service og Dating.dk. Mia er desuden aktuel som den eneste kvindelige investor i DR-programmet “Løvens Hule”.

Mia har mange år bag sig som henholdsvis advokat, konfliktmægler, leder og direktør. Poster som giver stor menneskelig indsigt og forståelse, og som har gjort, at hun formår at tale på en måde, som henvender sig til alle.

Oplev en åben, varm og levende fortæller, der deler ud af egne erfaringer og inspirerer til at være bevidst om egne livsværdier og prioriteringer.

Sted

Kort utilgængelig

Tilmelding for medlemmer

Det er gratis at deltage i arrangementet, og du kan tilmelde flere repræsentanter fra din virksomhed. HUSK – du må også gerne tilmelde en gæst fra dit netværk.

Du skal tilmelde dig i Erhvervssammenslutningens nye app for medlemmerne. Du finder app’en i App Store eller Google Play.

Læs mere om app’en

Har du brug for hjælp? Kontakt Charlotte Truelsen på info@erhvervssammenslutningen.dk

Gæster

Er du ikke medlem af Erhvervssammenslutningen? Du kan deltage som gæst, hvis du opfylder følgende krav:

  • Ansat eller driver virksomhed i Glostrup, Brøndby, Vallensbæk eller Albertslund kommune.
  • Ejer/partner i en virksomhed udenfor disse kommuner, men privat bosat i en af de fire kommuner.

Hvis du er gæst, tilmeld dig her:

Tilmeldinger er lukket for dette arrangement.

Andre har også set

Scroll to Top