Netværksmøde – Skab tillid i din virksomhed
Hvordan øges tilliden i din virksomhed?
Tillid er en nøgleingrediens i det gode samarbejde uanset hvilken branche du arbejder i. Med tillid kan vi lettere sammen løse de udfordringer, der alt andet lige, vil opstå undervejs i processen – før de bliver til fordyrende, tidskrævende og opslidende udfordringer.
Men tillid kan også være et meget flyvsk begreb – man ved, når tilliden er der, men hvis vi ønsker at udvikle virksomheden internt, er det en forudsætning, at vi også kan arbejde med tilliden til hinanden.
Til dette netværksmøde har vi inviteret direktør og seniorpartner Stina Trojlsgaard fra LivingLean til at komme og fortælle, hvorfor tillid er et vigtigt element i virksomheden. Og hvad der skal til, for at arbejde aktivt med tillid, så en bedre og mere målrettet proces opnås.
Ud over at du vil få en masse relevant og brugbar viden, så vil du også blive involveret i korte øvelser og refleksion i mindre grupper.
Tillid er helt sikkert relevant for dig i din virksomhed, men også i forhold til netværket. Vi ser derfor frem til, at du kan få en masse med hjem fra dette møde.
Mødet faciliteres af Bo Kristiansen.
Stina Trojlsgaard, Direktør og Senior Partner
Stina har, med en master i erhvervspsykologi, specialiseret sig i at få mennesker til at spille sammen på projekterne – ofte byggeprojekter. Hun indgår i teamet som sparringspartner, således at både samarbejdet, styringen og teamsammensætningen bliver optimal – og fastholdes gennem hele processen. Herved bidrager hun til, at de rette menneskelige forudsætninger er til stede for at pris, økonomi og tid holder igennem hele sagen.
Stina er en erfaren proces facilitator med erfaring indenfor afholdelse af opstarts- og samarbejdsworkshops, sparring på flere niveauer samt at indgå i leverandørudvælgelsen i tæt samarbejde med rådgiver. Stina er en af hovedkræfterne bag udviklingen af Tillidsbaseret Lean® samt vores måleværktøjer.
Vi glæder os til at se og netværke med dig!
Tilmelding
Som medlem er det gratis at deltage i arrangementet og du må gerne tilmelde en ekstra kollega fra din virksomhed. Er du ikke medlem af Erhvervssammenslutningen, kan du deltage som gæst, hvis du er:
- Ansat eller er ejer/partner i en virksomhed beliggende i Glostrup, Brøndby, Vallensbæk eller Albertslund kommune
- Ejer/partner i en virksomhed udenfor de 4 kommuner, men privat er bosat i en af de 4 kommuner
- Ikke har gæstet Erhvervssammenslutningen de seneste 6 måneder
Tidspunkt:
tirsdag d. 7. februar 2023
Kl. 8:00 - 10:00
Sted:
Sallie’s Race Lounge hos Racehall København
Bondehøjvej 20
2630 Tåstrup
Tilmelding
Tilmeldinger er lukket for dette arrangement.