Alt du skal vide om inkasso og fakturaadministration

( mødet er i Lokale 1+2 i konferencebygningen)

På dette inspirations- og sparringsmøde vil du få viden om grundlæggende inkasso- og fakturaadministration, herunder gode råd om inddrivelse af tilgodehavender og optimering af processer for at undgå tab på dine debitorer.

Du vil også få indsigt i, hvordan du kan optimere og eventuelt outsource din fakturaadministration og rykkerprocedure uden store omkostninger for din virksomhed.

På mødet vil du ligeledes få viden og konkrete eksempler på, hvordan du og din virksomhed kan tilrettelægge en inkasso- og rykkerproces, så du minimerer tabet på din virksomheds debitorer.

 

Mødet vil bestå af både brugbar viden, men også erfaringsudveksling mellem deltagerne. For eksempel kommer vi til, i grupper, at diskutere:

  • Hvor store udfordringer har du med at inddrive dine fordringer i dag, og hvordan ser du på udfordringen i fremtiden?
  • Hvordan løser du problemerne i dag?
  • Tager du nogen forholdsregler i forhold til at minimere størrelsen og/eller antallet af fordringer?

 

 

Indlægsholder er Advokat Martin Stensgård fra VES Advokater

Martin Stensgård er ekspert i inkasso og inddrivelse af pengekrav. Han har mere end 15 års erfaring med at inddrive tilgodehavender på vegne af sine klienter. Han har dermed haft flere tusinde inkassosager og deltaget i mange fogedforretninger.

 

Martin vil give gode råd og anbefalinger til, hvad du kan gøre for at optimere sin rykkerprocedure, samt fortælle om, hvordan et stigende antal virksomheder outsourcer deres fakturaadministration, hvormed der kan spares lønomkostninger for virksomheden.

 

Facilitator: Bo Kristiansen

 

Tilmelding

Som medlem er det gratis at deltage i arrangementet og du må gerne tilmelde en ekstra kollega fra din virksomhed.  Er du ikke medlem af Erhvervssammenslutningen, kan du deltage som gæst, hvis du er:

  • Ansat eller er ejer/partner i en virksomhed beliggende i Glostrup, Brøndby, Vallensbæk eller Albertslund kommune
  • Ejer/partner i en virksomhed udenfor de 4 kommuner, men privat er bosat i en af de 4 kommuner
  • Ikke har gæstet Erhvervssammenslutningen de seneste 6 måneder
Tidspunkt:
torsdag d. 23. februar 2023
Kl. 16:00 - 18:00

Sted:
Glostrup Park Hotel
Hovedvejen 41
2600 Glostrup

Tilmelding

Tilmeldinger er lukket for dette arrangement.