Få en plads i forsyningskæden i uge 46

I Erhvervssammenslutningen har vi fokus på at styrke virksomhederne i de fire kommuner Glostrup, Brøndby, Vallensbæk og Albertslund. I vores optik handler styrkelse om mange ting. Blandt andet mener vi, at vores medlemmers evne til at tage et socialt, lokalt ansvar spiller en væsentlig rolle på bundlinjen over tid. Vi har derfor indgået et samarbejde med de lokale uddannelsesvejledningscentre og opfordrer alle vores medlemmer til at give en hånd i arbejdet med at gøre kommunernes unge uddannelsesparate.

Hvad kræver det af mig?

I uge 46 har Vallensbæks uddannelsescenter et helt konkret tiltag, som vi i første omgang opfordrer jer til at bidrage til en (eller flere) af nedenstående muligheder – uanset hvilken kommune din virksomhed ligger i.

7. klasse – karriereportræt
3-4 forskellige jobprofiler kommer på besøg i klasserne på skolerne. Gæsterne fortæller om deres eget karriere forløb og hvilke uddannelser og forandringer, der er sket undervejs. Eleverne skal forberede sig ved eksempelvis at undersøge pågældende jobprofiler, og derefter måle det op imod de faktiske personer, de møder.

8. klasse – virksomhedsportrætter
Eleverne besøger virksomheder i mindre grupper, primært med det fokus, at de kan lære virksomheden at kende, både i forhold til produkter, brand, jobfunktioner i organisationen mv. De unge opsøger viden om virksomheden og interviewer medarbejdere evt. ledere på virksomheden. Evt. kan virksomheden også stille de studerende en opgave om eksempelvis en reklame, ny grafik eller lign.

9. klasse – arbejde med ansøgninger, cv og samtaler
Eleverne skal arbejde med at skrive ansøgninger, som vurderes af virksomhedsledere. De kunne eksempelvis få information om, hvad man kigger efter, som ansættende virksomhed, god adfærd og fremtoning til samtaler gode tips mv.

Hvordan bliver jeg en del af det?

Har du lyst til at hjælpe, så kontakt Udviklingskonsulent Steen Liljegren på telefon: 4797 406 eller mobil: 5148 9098 eller via mail sl@vallensbaek.dk. Erhvervssammenslutningen kvitterer med en artikel på vores hjemmeside og LinkedInGruppe, så du er sikker på, dine gode gerninger bliver set og hørt.

Udgivet d. 26. oktober 2015