Vi belønner din indsats

 

Hvert år ved vores generalforsamling uddeler vi en hvervepris til det medlem, der siden sidste generalforsamling har skaffet flest nye medlemmer til Erhvervssammenslutningen (dog minimum 3 nye medlemmer). Prisen lyder på 5.000 kroner til en gourmetmiddag på en restaurant efter eget valg. Vi oplever hvert år stor opbakning og samarbejdsvillighed fra mange af vores medlemmer, der sammenlagt skaffer et tocifret antal nye medlemmer hvert år ved at sprede budskabet om vores arbejde og arrangementer.

Hvordan gør jeg?

Konkurrencen om at blive årets hverver løber frem til og med den 30. april hvert år, og der skal ikke så meget til for at blive nummer 1. Typisk har førstepladsen skaffet medlem 5-7 medlemmer på et år.

Når du som medlem finder en virksomhed, der er interesseret i et medlemskab i Erhvervssammenslutningen, kan du melde dem ind ved at  sender en mail til info@erhvervssammenslutningen.dk, med det potentielle medlems navn, virksomhed, mail og telefonnummer. Vi kontakter efterfølgende virksomheden for at verificere, at de har sagt ja til et medlemskab. Melder de sig ind, får du et “lod” i konkurrencen. Men husk, det skal være en virksomhed, der er bosiddende i Glostrup, Brøndby, Vallensbæk eller Albertslund.

Minimumskrav

For at vinde prisen skal man som minimum have skaffet 3 nye medlemmer. Medlemmerne skal desuden have betalt kontingent for indeværende år for at give et “lod” i konkurrencen.

Hvad kan jeg friste med?

For at overbevise et potentielt medlem om vores fordele, kan du blandt andet fortælle om de oplevelser, du selv har med netværket. Men du kan også fortælle, at vi har mere end 200 medlemsvirksomheder, ca. 20 arrangementer om året og en lang række attraktive medlemstilbud. Og så kan du friste med, at et medlemskab kun koster 2.000 kr. ex. moms om året.

Har du brug for kampagnefoldere, som du kan dele ud, så er du velkommen til at kontakte os, vi har fyldt lageret op!

Vi glæder os til at vokse sammen med dig!

 

Tidligere vindere:

2015: Bo Kristiansen, COMAsystem
2016: Henrik Fog Martens, First Lease
2017: Ingen