Seks gode råd, hvis du vil have succes med tillidsbaseret markedsføring
Midt i januar var vi så heldige at have besøg af Rene Hjetting, der holdt et interessant indlæg om tillidsbaseret markedsføring.
Rene præsenterede os for seks metoder, der skulle være på plads, hvis man vil have succes med tillidsbaseret markedsføring, skabe langvarige kunderelationer og lade kunderne komme til sig uden at lave klassisk opsøgende salg.
Under videoen kommer en kort udgave af de seks gode råd:
- Kend dig selv og din virksomhed. Hvad er vores niche(r). Når du har styr dig selv og virksomheden kan du gå i gang med at skabe tillid til dine kunder.
- Lyt til dine kunder. Hold møde med dine kunder og lyt til dem. Hvorfor handler de hos dig? Du må ikke sælge noget på disse møder kun lytte.
- Har du lyttet godt efter kan du tiltrække kunder med noget der giver dem værdi – del din viden, så bliver du interessant. Skriv f.eks. artikler, lav opslag eller en podcast – find en god måde at kommunikere dit budskab ud på.
- Vedligehold kontakten med kunden. Ring til kunden et par gange om året og spørg, hvordan det går uden at sælge noget. Find 2-3 kanaler/medier, hvor du kan ramme kunden med dine budskaber f.eks. Nyhedsbrev, sms’er, LinkedIn, Facebook osv.
- Nu har du skabt så meget tillid hos dine kunder, at de kommer af sig selv. Du vil opleve at dine kunder vil bede dig om dine produkter og løsninger.
- Følg op på dine kunder efter et salg. Ring eller skriv til kunden og spørg, hvordan det går. Husk at signe kunden op på jeres nyhedsbrev eller inviter f.eks.til morgenmøde, så du kan blive med at holde kunderelationen. En glad og tilfreds kunde kan blive en god ambassadør og anbefale jer til andre.
René Hjetting har skrevet bogen Opbyg dit publikum, fordi han på et tidspunkt følte, at det egentlig lå langt fra hans menneskelige natur, at ‘jagte kunder’ ved f.eks. at ringe dem op eller sende mails for at få dem til at købe noget. I stedet ønskede René et setup, hvor kunderne kom til ham – og løsningen fandt han i tillidsbaseret markedsføring. Rene når bl.a. sine kunder med Podcasten Marketing to go.
Tekst og video af Michael Odsgard