Netværksmøde -Få lagt den perfekte plan for 2025
Årets første netværksmøde: Vi skal have nytårsforsætterne på plads for 2025
Mange danskere går et nyt år i møde med et nytårsforsæt.
Nogle ønsker at forbedre deres sundhed gennem kost og motion, mens andre vil bruge mere tid med familien eller endelig tage den drømmerejse, som de har talt om i årevis.
Ligesom personer sætter sig mål, er det også naturligt, at virksomheder hvert år formulerer forretningsmål. Ofte handler disse mål om at reducere udgifterne, forbedre omsætningen eller sikre en stærkere bundlinje.
Men desværre, som med personlige nytårsforsætter, viser statistikken, at halvdelen af os fejler inden for de første 14 dage, og efter tre måneder er der næsten ingen tilbage, som stadig holder fast i deres mål.
Har du lagt din plan for 2025?
Ved årets første netværksmøde sætter vi derfor fokus på, hvordan du kan sikre, at dine planer for virksomheden bliver til virkelighed:
- Hvad er din strategi?
- Hvordan kan du bruge dit netværk til at nå dine mål?
Vi hjælper hinanden med at lægge den perfekte plan for 2025, så vi alle kan starte året stærkt og holde kursen hele vejen!
Tilmelding
Det er gratis at deltage i arrangementet og det er muligt at tilmelde flere repræsentanter fra din virksomhed. HUSK – du må også gerne tilmelde en gæst fra dit netværk.
Du skal tilmelde dig i Erhvervssammenslutningens nye app for medlemmerne. Du finder app’en i App Store eller Google Play.
Læs mere her, hvis du ikke allerede bruger App’en – https://erhvervssammenslutningen.dk/ny-app-til-erhvervssammenslutningens-medlemmer.
Hvis du skal have hjælp til app’en, så send en mail til Charlotte Truelsen på info@erhvervssammenslutningen.dk
Gæster
Er du ikke medlem af Erhvervssammenslutningen, kan du deltage som gæst, hvis du ikke har gæstet Erhvervssammenslutningen de seneste 6 måneder og er:
- Ansat eller driver virksomhed beliggende i enten Glostrup, Brøndby, Vallensbæk eller Albertslund kommune
- Ejer/er partner i en virksomhed udenfor de fire kommuner, men privat er bosat i en af de fire kommuner
Hvis du er gæst, så send en mail til Charlotte Truelsen på info@erhvervssammenslutningen.dk
Du kan se deltagerlisten i App’en
Tidspunkt:
torsdag d. 16. januar 2025
Kl. 16:00 - 18:00
Sted:
Hjørnekontoret
Ringager 4A
2605 Brøndby