Automatisér din LinkedIn

Tidspunkt:
9. september 2025
Kl. 8:00 - 10:00

Hvad nu hvis man kunne bygge en netværksbaseret hybridautomatisering, der med garanti kunne gro ens LinkedIn med topklasseleads hver eneste dag, og hvor man først selv tog over, når kontakten var skabt?

Det spørgsmål stillede Kristine sig selv i slutningen af 2023, da hun afsluttede en seks måneder lang AI-certificering i USA.

Svaret fandt hun i løbet af 2024, hvor hun arbejdede fast som AI-konsulent for både større og mindre danske virksomheder.

Sideløbende med sine opgaver udviklede hun sin egen automatiseringsværktøj, som hun selv brugte som sin eneste kanal til leadgenerering med så stor effekt, at interessen eksploderede. I slutningen af 2024 valgte Kristine derfor at stoppe alle andre aktiviteter for udelukkende at fokusere på at bygge LinkedIn-automatiseringer for danske CEO’s og ledere.

I første halvdel af 2025 blev hendes automatiseringer så populær, at hun havde venteliste på opsætningerne og kontinueligt en fyldt kalender.

I dag bygger hun stadig disse automatiseringer med stor effekt, men har udvidet til også at implementere holistiske AI-systemer og automatiserede kundeflows, der tager leads hele vejen fra første kontakt på LinkedIn til opkald og booking på hjemmesiden.


På workshoppen lærer du:

  • Omkring LinkedIn-automatisering og hvordan det kan bruges af alle – ikke kun til leadgenerering, men også til netværk, jobsøgning og meget mere.
  • Hvorfor danskerne er totalt bagud i forhold til især USA, og hvordan vi med en smule dedikation og viden kan komme foran i køen og opnå ekstraordinære resultater, blot fordi andre endnu ikke har fået øje på mulighederne.
  • Hvordan man kan spare mange hundrede tusinde kroner på betalte annoncer og/eller markant øge effektiviteten af sine kampagner med en simpel procesændring.
  • Hvorfor hybridautomatiseringer er den absolut eneste måde at sikre høj nok kvalitet og undgå pinlige og brandødelæggende fejl i kundehåndteringen.

En workshop, der vil ændre den måde, du tænker AI, automatisering – og ikke mindst markedsføring og leadgenerering.

Kristine er kendt for at være lidt af en rebel i AI-miljøet, da hun ofte udfordrer de mere tekniske AI-specialister, som i hendes øjne “nogle gange glemmer at have øjnene på bolden, fordi de bliver lidt for fascinerede og optagede af processen frem for resultatet.”

Formålet med workshoppen er at give en kæmpe øjenåbner for de muligheder, der ligger i dette helt nye AI-landskab – og hvordan vi kan mixe både mennesker og maskiner for ultimativt at give overarbejdede CEO’s og ledere én ret væsentlig ting mindre at bekymre sig om: nemlig hvor kunderne skal komme fra.

Om Kristine Cristell:

Kristine forlod i 2023 en karriere som serieiværksætter for at gå all in på AI. Hun gennemførte en amerikansk 6-måneders fuldtidscertificering i AI Mastery og brugte hele 2024 som AI-konsulent for virksomheder som FC Nordsjælland, DFDS og PWN.

Sideløbende udviklede hun sit eget automatiseringsværktøj, som hun selv brugte som sin eneste kanal til leadgenerering – med så stor effekt, at interessen eksploderede. I slutningen af 2024 valgte Kristine derfor at stoppe alle andre aktiviteter for udelukkende at fokusere på at dele sin viden.

I dag hjælper hun virksomheder og ledere med at opbygge holistiske AI-systemer og automatiseringer, der danner fundamentet for en eksponentiel vækst i både LinkedIn-synlighed og forretning.

 

Gæster

Er du ikke medlem af Erhvervssammenslutningen, kan du deltage som gæst, hvis du ikke har gæstet Erhvervssammenslutningen de seneste 6 måneder og er:

  • Ansat eller driver virksomhed beliggende i enten Glostrup, Brøndby, Vallensbæk eller Albertslund kommune
  • Ejer/er partner i en virksomhed udenfor de fire kommuner, men privat er bosat i en af de fire kommuner

Hvis du er gæst, så send en mail til Charlotte Truelsen på info@erhvervssammenslutningen.dk

Sted

Kort utilgængelig

Tilmelding for medlemmer

Det er gratis at deltage i arrangementet, og du kan tilmelde flere repræsentanter fra din virksomhed. HUSK – du må også gerne tilmelde en gæst fra dit netværk.

Du skal tilmelde dig i Erhvervssammenslutningens nye app for medlemmerne. Du finder app’en i App Store eller Google Play.

Læs mere om app’en

Har du brug for hjælp? Kontakt Charlotte Truelsen på info@erhvervssammenslutningen.dk

Gæster

Er du ikke medlem af Erhvervssammenslutningen? Du kan deltage som gæst, hvis du opfylder følgende krav:

  • Ansat eller driver virksomhed i Glostrup, Brøndby, Vallensbæk eller Albertslund kommune.
  • Ejer/partner i en virksomhed udenfor disse kommuner, men privat bosat i en af de fire kommuner.

Hvis du er gæst, tilmeld dig her:

Tilmeldinger er lukket for dette arrangement.

Andre har også set

Scroll to Top