Lær at lave en eksekverbar strategi – 8. november
Den gode strategi behøver ikke at være svær at udarbejde
Har du svært ved, at finde det rette omfang for dit strategiske arbejde? Bokser du med, at den plan du laver, hurtigt mister relevans, fordi tingene omkring os konstant forandrer sig? Så skal du glæde dig til d. 8. november 2022.
Vi får nemlig besøg af Founder & CEO Sanne Markwall fra MakeMyStrategy ApS. Sanne vil giver dig indsigt i, hvordan du kan udføre og uddelegere strategiarbejdet uden at miste styringen. Hvordan du kan streamline strategiprocessen. Og endelig hvordan du fremadrettet kan arbejde systematisk med strategien.
Prøv selv den digitale strategiløsning, MakeMyStrategy™
Formiddagen vil være en god vekselvirkning mellem indlæg og afprøvning af den digitale strategiløsning MakeMyStrategy™. Du får med andre ord både teoretisk viden og ser i praksis, hvordan du helt konkret kan understøtte strategiarbejdet digitalt. Dermed bliver processen veldokumenteret, mens du samtidig kan prioritere og effektuere de formulerede mål. Det er vigtigt, at have sat den strategiske retning, men det er mindst lige så vigtigt, at det kan eksekveres i dagligdagen.
Kom og bliv klogere på hvordan du laver en eksekverbar strategi for din virksomhed!
Facilitator er Bo Kristiansen.
Sanne Markwall, Founder & CEO i MakeMyStrategy ApS
Sanne er en yderst erfaren kvinde med mere end 25 års praktisk erfaring med at udvikle virksomheder. Hun har selv haft ‘fingrene nede i mulden’ og har stået for både strategiudvikling og selve eksekveringen. Hendes omfattende viden stammer fra mere end 300 strategiske forandringsprojekter.
Før MakeMyStrategy ApS var Sanne medskaber af, og administrerende direktør i, et strategikonsulenthus. Tidligere har Sanne arbejdet med strategiudvikling og eksekvering i den finansielle sektor, bl.a. med ansvar for eksekveringen af nyt pensionsprodukt for 100 banker, 12.000 rådgivere og 225 forandringsagenter og mellemledere.
Tilmelding
Som medlem er det gratis at deltage i arrangementet og du må gerne tilmelde en ekstra kollega fra din virksomhed. Er du ikke medlem af Erhvervssammenslutningen, kan du deltage som gæst, hvis du er:
- Ansat eller er ejer/partner i en virksomhed beliggende i Glostrup, Brøndby, Vallensbæk eller Albertslund kommune
- Ejer/partner i en virksomhed udenfor de 4 kommuner, men privat er bosat i en af de 4 kommuner
- Ikke har gæstet Erhvervssammenslutningen de seneste 6 måneder
Der er kun 50 pladser til dette netværksmøde – så først til mølle.
Arrangementet foregår i lokale på selve hotellet
Tidspunkt:
tirsdag d. 8. november 2022
Kl. 8:00 - 10:00
Sted:
Glostrup Park Hotel
Hovedvejen 41
2600 Glostrup
Tilmelding
Tilmeldinger er lukket for dette arrangement.