Inspirerende Netværksmøde med Danske Spil og Bryggeriet Skands

Den 3. september afholdt vi et spændende netværksmøde med fokus på to af Vestegnens kendte brands: Danske Spil og Bryggeriet Skands.
37 deltagere fik et unikt indblik i de to virksomheders baggrund, værdier og fremtidsvisioner.

Danske Spil delte deres erfaringer om ansvarligt spil, hvor de aktivt overvåger og hjælper spillere med usunde spillevaner.
Med 500 ansatte og en imponerende omsætning på 750 millioner kr. i år, går en stor del af deres overskud til velgørende formål, herunder en stor OL-kampagne.
Danske Spil fortalte også om deres team på 14 psykologer, som er til for at hjælpe ludomaner, og at deres indsats har haft stor effekt, da kun 0,41% af deres spillere er i højrisikogruppen.
Med en klar målsætning om at tiltrække flere spillere, der spiller for mindre beløb, demonstrerede Danske Spil, hvordan ansvar og forretningsudvikling kan gå hånd i hånd.

Bryggeriet Skands, grundlagt i 2003 af Birthe Skands, præsenterede deres imponerende rejse som en af Danmarks førende økologiske bryggerier.
Med en produktion på 400.000 liter øl årligt og kunder som DFDS, Det Kgl. Teater og Coop, er deres øl elsket af mange.

Skands fokuserer på økologiske specialøl, og selvom de mistede 70% af deres omsætning under corona, fortsætter de med at skabe unikke produkter.
Vi fik også indblik i, hvordan de, på trods af stigende råvarepriser, fastholder deres prisniveau i en stærkt konkurrencepræget branche.

Dagen bød på livlig diskussion og erfaringsudveksling blandt deltagerne, som efter oplæggene blev delt op i grupper for at diskutere deres egne virksomheder og markedsføringsstrategier.

Der blev også serveret en let anretning bestående af sandwich, vand og kaffe fra Danske Spil, samt en sjov stressbold formet som en terning, der var et hit blandt deltagerne.

Vi takker Danske Spil og Bryggeriet Skands for deres inspirerende oplæg og ser frem til at følge udviklingen af deres brands.

Tak til alle deltagere for et vellykket netværksmøde – vi glæder os til det næste!

Udgivet d. 6. september 2024