9. september 2025
Kl. 8:00 - 10:00
I dette oplæg deler Kristine sin praktiske og ærlige tilgang til AI – en tilgang, der både udfordrer og inspirerer, uanset om du er nybegynder eller garvet AI-bruger.
Hun løfter sløret for nogle af de metoder, som selv de mest AI-kyndige anvender bag facaden – teknikker, der i hverdagen kan give overraskende stærke resultater for alle, uanset niveau.
Vi dykker ned i kunsten at kommunikere med AI, og du lærer, hvordan du med en enkel, men effektiv struktur, kan opbygge din egen AI-indholdsagent. En agent der skriver med netop din tone-of-voice – og som er trænet i principper, der målbart øger rækkevidde og vitalitet.
AI handler ikke om at erstatte dig – det handler om at forstærke dig.
Om at bruge teknologien til at skabe smartere arbejdsgange, skarpere kommunikation og en mere personlig og bæredygtig måde at være synlig på.
Og på workshoppen kommer du ikke kun til at lytte – du kommer til at bygge.
Kristine guider dig gennem en hands-on proces, hvor du skaber en AI-klon af din egen skrivestil, som du efterfølgende kan bruge til at skabe indhold i høj kvalitet – hurtigt og autentisk.
Hun bruger selv præcis denne metode til at skrive virale LinkedIn-opslag – og nu får du muligheden for at lære det samme.
Glæd dig til dag, hvor du går hjem med mere end inspiration – du får konkrete værktøjer, du kan bruge direkte i din forretning.
Om Kristine Cristell:
Kristine forlod i 2023 en karriere som serieiværksætter for at gå all in på AI. Hun gennemførte en amerikansk 6-måneders fuldtidscertificering i AI Mastery og brugte hele 2024 som AI-konsulent for virksomheder som FC Nordsjælland, DFDS og PWN.
Sideløbende udviklede hun sit eget automatiseringsværktøj, som hun selv brugte som sin eneste kanal til leadgenerering – med så stor effekt, at interessen eksploderede. I slutningen af 2024 valgte Kristine derfor at stoppe alle andre aktiviteter for udelukkende at fokusere på at dele sin viden.
I dag hjælper hun virksomheder og ledere med at opbygge holistiske AI-systemer og automatiseringer, der danner fundamentet for en eksponentiel vækst i både LinkedIn-synlighed og forretning.
Gæster
Er du ikke medlem af Erhvervssammenslutningen, kan du deltage som gæst, hvis du ikke har gæstet Erhvervssammenslutningen de seneste 6 måneder og er:
- Ansat eller driver virksomhed beliggende i enten Glostrup, Brøndby, Vallensbæk eller Albertslund kommune
- Ejer/er partner i en virksomhed udenfor de fire kommuner, men privat er bosat i en af de fire kommuner
Hvis du er gæst, så send en mail til Charlotte Truelsen på info@erhvervssammenslutningen.dk
Sted
Tilmelding for medlemmer
Det er gratis at deltage i arrangementet, og du kan tilmelde flere repræsentanter fra din virksomhed. HUSK – du må også gerne tilmelde en gæst fra dit netværk.
Du skal tilmelde dig i Erhvervssammenslutningens nye app for medlemmerne. Du finder app’en i App Store eller Google Play.
Læs mere om app’enHar du brug for hjælp? Kontakt Charlotte Truelsen på info@erhvervssammenslutningen.dk
Gæster
Er du ikke medlem af Erhvervssammenslutningen? Du kan deltage som gæst, hvis du opfylder følgende krav:
- Ansat eller driver virksomhed i Glostrup, Brøndby, Vallensbæk eller Albertslund kommune.
- Ejer/partner i en virksomhed udenfor disse kommuner, men privat bosat i en af de fire kommuner.
Hvis du er gæst, tilmeld dig her:
Online tilmelding er ikke muligt til dette arrangement.