Torsdag bød på en inspirerende og smagfuld sommerafslutning, da 35 medlemmer og 5 gæster fra vores erhvervsnetværk samledes i kaffefirmaet Bentax’s flotte showroom.
Alice Engel fra Bentax tog varmt imod os med lækre koldskål-mocktails, og der blev netværket på kryds og tværs fra første minut.
Aftenens program bød på en fascinerende rejse gennem kaffebønnens liv – fra bær på busken til ristet bønne og videre til den færdigbryggede kop. En fortælling, der overraskede og inspirerede de fleste.
Peter Madsen, fra CBP Bagerne, som har adresse hos Bentax, havde sammensat en lækker menu med både mad og kage – og endda rigeligt, så alle kunne tage en “doggy bag” med hjem, fyldt med lækre snegle.
Bentax’s Casper Dreiøe præsenterede os for slowbrew med udsøgt kaffe, mens baren serverede Espresso Martinis og kreative drinks – både med og uden alkohol.
Det blev en hyggelig, lærerig og velsmagende afslutning på sæsonen, og vi sender en stor tak til Alice for hendes flotte arbejde med arrangementet – og for den lækre goodiebag, alle fik med hjem.
Tak for et skønt arrangement i godt selskab – og god sommer til alle!






