Et par og tyve medlemmer deltog i denne uges netværksmøde – og der blev virkelig talt sammen.
Bo Kristiansen kom velforberedt, men en masse opgaver til os.
Medlemmerne blev flere gange delt op i mindre grupper, hvor fokus ikke var på at sælge, men på at forstå hinanden bedre. Lære hinandens virksomheder at kende. For relationer opstår ikke af mange samtaler – men af gode samtaler.
Gennem dialogøvelser fik deltagerne mulighed for at fortælle historien bag deres virksomhed, dele hvad der driver dem i hverdagen, og ikke mindst blive klogere på hinandens styrker, kunder og udfordringer.
Vores medlemmer efterspørger netop den slags møder – hvor man får lov til at lære både virksomheden og mennesket bag at kende. For det er her, de stærke relationer opstår.
En god netværker stiller ikke kun spørgsmålet: Hvad kan jeg få ud af det?
Der er ikke noget bedre end at få lov til at hjælpe hinanden, og det er jo det der kendetegner en god netværker…hvad kan jeg hjælpe dig med, eller hvad søger du?
Tak for et engageret møde med masser af nysgerrighed, refleksion og nye forbindelser.
Vi glæder os allerede til næste gang.





