Foredrag: Hvordan får du værdi ud af en bestyrelse? Giv den det rette mandat

Tidspunkt:
4. november 2026
Kl. 16:00 - 18:00
Måske overvejer du, om en bestyrelse er den rette løsning for din ejerledede virksomhed. Men spørgsmålet er måske ikke, om man skal have en bestyrelse – men om og hvordan den kan skabe værdi.
På dette oplæg præsenteres værktøj til afklaring af bestyrelsens mandat i ejerledede virksomheder . Med afsæt i forskning fra Center for Ejerledede Virksomheder sætter vi fokus på sammenhængen mellem virksomhedens behov, ejerlederens fokus og bestyrelsens mulige bidrag.
Foredraget er relevant for dig, der driver eller medejer en virksomhed, og for dig, der overvejer eller allerede er på vej ind i en bestyrelsesrolle.

Som ejerleder får du:

  • Inspiration til at identificere de situationer, hvor en bestyrelse kan bidrage mest til virksomhedens udvikling.
  • Et praksisnært perspektiv på, hvordan strategiske udfordringer, vækstambitioner, generationsskifte eller øget kompleksitet kan skabe behov for nye kompetencer omkring virksomheden.
  • Et bedre grundlag for at vurdere, om virksomhedens nuværende behov matcher de ressourcer og kompetencer, der er til rådighed i ejerkredsen.

Som nuværende eller kommende bestyrelsesmedlem får du:

  • En forståelse af, hvilke udfordringer og behov ejerledere kan søge sparring på i bestyrelsen.
  • Indblik i, hvordan bestyrelser kan skabe værdi gennem strategisk sparring, governance og adgang til relevante kompetencer og netværk.
  • Et bedre grundlag for at vurdere, hvornår og hvordan et bestyrelsesbidrag kan opleves som værdifuldt i praksis.

Hvad du kan forvente:

Oplægget er faktabaseret, praksisnært og bygger på ny forskning fra Center for Ejerledede Virksomheder. Deltagerne præsenteres for nye perspektiver på, hvordan man kan vurdere samspillet mellem virksomhedens behov, ejerlederens fokus og bestyrelsens bidrag. Formålet er at give et realistisk og nuanceret grundlag for at træffe kvalificerede beslutninger om bestyrelsesarbejde, virksomhedens udvikling og fremtidige retning.

Sted

Tilmelding for medlemmer

Det er gratis at deltage i arrangementet, og du kan tilmelde flere repræsentanter fra din virksomhed. HUSK – du må også gerne tilmelde en gæst fra dit netværk.

Du skal tilmelde dig i Erhvervssammenslutningens nye app for medlemmerne. Du finder app’en i App Store eller Google Play.

Læs mere om app’en

Har du brug for hjælp? Kontakt Charlotte Truelsen på info@erhvervssammenslutningen.dk

Gæster

Er du ikke medlem af Erhvervssammenslutningen? Du kan deltage som gæst, hvis du opfylder følgende krav:

  • Ansat eller driver virksomhed i Glostrup, Brøndby, Vallensbæk eller Albertslund kommune.
  • Ejer/partner i en virksomhed udenfor disse kommuner, men privat bosat i en af de fire kommuner.

Hvis du er gæst, tilmeld dig her:

1
x Tilmelding
0,00 kr.
Pris i alt
0,00 kr.

Andre har også set

Scroll to Top