Hvert år i april stimler 650 børn, deres pædagoger og 50 frivillige sammen på Brøndby Stadion til idrætsdagen ’Bobler & Bombastiske Muskler’, hvor børnene prøver kræfter med boldspil, tovtræk, forhindringsbaner osv. Tre børnehuse, Brøndby Kommune og Brøndbyernes IF står bag arrangementet. I år er idrætsdagen onsdag d. 18. april.

For at kunne holde styr på de utrolig mange børn på selve idrætsdagen, og for at give dem et godt minde om dagen med hjem, får børnene t-shirts i forskellige farver, som indikerer hvilket hold, de tilhører.

Brøndby Kommune søger en virksomhed, som vil være t-shirt partner. Det koster 5000 kr. (+ moms) at støtte idrætsdagen og få jeres logo bagpå 700 farvestrålende t-shirts.

Kontakt forretningsføreren hos Brøndbyernes IF, Michael Espersen, for mere information på 20 53 44 77.

 

 

Udgivet d. 12. januar 2018