Rigtige Mænd 2017 – også for arbejdspladser

Rigtige Mænd er fede udfordringer, konkurrence, kammeratskab og et fælles mål at gå efter – og DU er inviteret med!

Du husker sikkert, da Søren Smed, Lindy, Hammer, Jonas og Palle viste ølmaver, flæskekinder og dårlige vaner frem i programserien “Rigtige Mænd” på DR1. Og nu har du og dine kollegaer chancen for selv at lave et hold, og give den gas samtidig med de nye Rigtige Mænd på tv. Det hele begynder for alvor, når sæson 2 af Rigtige Mænd bliver sendt på DR1 i begyndelsen af april. Fem nye mænd skal gennem seks tv-programmer konkurrere, udfordres, vise holdånd og nå et endeligt mål.

BLIV EN DEL AF UDFORDRINGEN

Som en del af Rigtige Mænd Sjakket får du og dit hold af kollegaer adgang til præcis det samme træningsprogram, som de Rigtige Mænd på tv træner efter. I får de samme simple kosttips, fede udfordringer og et fælles mål at gå efter – nemlig Rigtige Mænd Løbet. Husk at sætte et stort kryds i kalenderen d. 24. maj og læs mere HER.
Det er bare med at komme i gang! Og det kræver faktisk ikke ret meget mere end en tilmelding og troen på, at du og kollegaerne kan, når I bakker hinanden op.
Læs mere her https://rigtigemaend.com/om-rigtige-maend

Det hele slutter af med en stor fælles event, hvor hold mødes til stjerneløb og sjove udfordringer – nemlig Rigtige Mænd Løbet den 24. maj. Det holdes tæt på – meld jer til i Albertslund, Brøndby eller Glostrup.

Som virksomhed har I særlig mulighed for at oprette en klan, som jeres hold i virksomheden hører ind under. Det gør det nemt og overskueligt for jer at sammenligne jeres resultater internt, men I kan også dyste mod andre virksomheders klaner og byde dem op til dans, så I kan se, hvem der har de sejeste IT-folk, tømrere, VVS´ere eller skraldemænd – eller… Er det jeres klan, der kommer til at ligge i top?

Udgivet d. 24. marts 2017