Foto: Jesper Koefoed. www.koefoedfotografi.dk

Det Gyldne Brød vandt 25.000 kroner

Det Gyldne Brød vandt årets Erhvervspris på 25.000 kroner. Prisen blev overrakt af Vallensbæks Borgmester, Henrik Rasmussen, der i sin motivationstale, sagde:
– Jeg er sikker på, at mange kender Det Gyldne Brød, der er en rigtig Vestegnsvirksomhed, der både har oplevet modgang og medgang. Men som i dag er en stærk lokal virksomhed, som mange kan lære af.
Desuden roste Henrik Rasmussen bageriet for sin vilje til at skaffe jobs til unge mennesker.
Bagermester Kim Sund­gaard var glad for prisen:
– Vores mål er ikke at være det største bageri i Københavnsområdet, men at være det bedste, og det arbejder vi hårdt på.
Bageriet var for nogle år siden udsat for oversvømmelser, men kom styrket ud af det, understregede Kim Sundgaard i forbindelse med prisoverrækkelsen:
– Det var hårdt at komme tilbage, og det kan være meget kompliceret, når man skal bygge nyt. Men i den proces fik vi god hjælp af Vallensbæk Kommune. Så vi er meget glade for at være lokal virksomhed her i Vallensbæk.

 

Foto: Jesper Koefoed. www.koefoedfotografi.dk