Er du klar til at give din virksomhed et ekstra digitalt gear i 2019? Mød landets førende digitale eksperter, Google og Brøndbys borgmester Kent Max Magelund på konferencen Din Virksomhed Online 2019 i Brøndby den 24. januar. I forlængelse af konferencen afholdes der i januar og februar syv workshops indenfor e-handel, digital markedsføring m.m. Du er velkommen til at deltage i konferencen og de forskellige workshops, eller blot udvalgte emner der giver mening for din virksomheds udvikling. Det er gratis at deltage.

Du møder sprudlende digitale frontløbere og vækstvirksomheder på dagen – Allerede nu kan du sikre dig en af de eftertragtede pladser.

Kom med på den digitale oprustning

Det er otte kommuner på Vestegnen (Brøndby, Vallensbæk, Albertslund, Glostrup, Hvidovre, Herlev, Rødovre og Ishøj) som i samarbejde med Google Succes Online hjælper dig med at få indblik i, hvad der skal til for at få succes på internettet:

  • Hør om konkrete virksomhedscases, der har skabt en succes på nettet – de fortæller dig hvordan
  • Mød lokale virksomheder og nøje udvalgte eksperter
  • Få råd, tips og tricks til hvordan virksomheder som din får taget hul på den digitale rejse
  • Sådan får du flere kunder og mere salg ved at realisere dit digitale potentiale i 2019

 

Konferencen er kun begyndelsen

Konferencen den 24. januar er startskuddet til syv lokale hands-on workshops i e-handel, digital markedsføring og meget andet. Underviserne er landets førende eksperter. På vores workshops tages der udgangspunkt i dig og din virksomheds niveau.

Du kan kvit og frit deltage i workshops om: Webanalyse, sociale medier, e-handel, søgemaskinemarkedsføring (SEM), nyhedsbreve, supersælgende hjemmeside og søgemaskineoptimering.

Alle virksomheder i de otte kommuner er velkomne til at deltage. Vi glæder os til at give Vestegnens virksomheder gratis undervisning i at optimere forretningen ved at blive klogere på internettets mange muligheder.

Tilmelding
Du kan læse mere om konferencen og de forskellige workshops og tilmelde dig her

OBS: Interessen for arrangementet har været overvældende. Derfor er der på nuværende tidspunkt venteliste på de planlagte workshops. Der planlægges allerede nu flere workshops for nærmeste fremtid. Det er derfor vigtigt, at du melder dig til på ventelisten, hvis du vil deltage i workshops på et senere tidspunkt.

Tidspunkt:
torsdag d. 24. januar 2019
Kl. 16:00 - 18:00

Sted:
Kulturhuset Kilden
Nygårds Pl. 31
2605 Brøndbyvester

Deltagerliste