Vi har til årets første virksomhedsbesøg fornøjelsen af, at invitere vores medlemmer til et besøg på Vestegnens helt eget sportsgymnasium – Brøndby Gymnasium.

Arrangementets fokus vil være på den uundgåelige digitale transformation, der præger din virksomheds tilgang til både din forretning og dine kunder. Derfor har Brøndby Gymnasium i den sammenhæng planlagt flere spændende oplæg med blandt andet Sr. Account Manager v. Microsoft – Henrik Falch, der vil inspirere dig til at kigge innovativt på din virksomhed med et digitalt afsæt.

Brøndby Gymnasium er ikke kun frontløber, når det gælder deres uddannelsestilbud, men i høj grad også i deres innovative tilgang til at møde arbejdsmarkedets behov. Netop derfor udgør den digitale vinkel i undervisningen en væsentlig rolle hos Brøndby Gymnasium. De vil give deres elever værktøjerne til, at kunne navigere i et digitalt arbejdsmiljø, når det gælder deres fremtidige arbejdsplads. Samtidig ønsker de, at indfri elevernes behov for at koble teori til praksis via mentorprogrammer, der bliver organiseret i samarbejde med lokale virksomheder på Vestegnen. Mentorforløbet har til formål, at booste både elevens og virksomhedens tilgang til nutidens og fremtidens arbejdsmarked, der alt sammen sker gennem gensidig inspiration og vidensdeling.

Til virksomhedsbesøget får du indblik i digitaliseringens strategiske præmis for erhvervslivets udvikling med temaet ’Driving digital Transformation’. Derudover vil du blive introduceret for det samarbejde, som Brøndby Gymnasium ønsker at skabe med lokale virksomheder gennem sponsor og mentorforløb.

Program:

  • 16:00-16:10 – Rektor v. Brøndby gymnasium Pia Sadolin & vicerektor Sanne Midtgaard byder velkommen og fortæller om gymnasiets indsatsområder: mentoring og digitalisering
  • 16:10-16:20 – Lektor Maja Schomacker orienterer sammen med elever fra Brøndby Gymnasium om gymnasiets mentorordning som sponsorprogram for virksomhederne
  • 16:20-16:35 – HR-chef v. Conscia, Rikke Mølbæk, fortæller om sine erfaringer som mentor og derigennem være på forkant med fremtidens potentielle kunder og mulige medarbejdere – netop eleverne
  • 16:35-16:45 – Spørgsmål og debat
  • 16:45-17:00 Pause
  • 17:00-17:10 – Lektor Morten Schultz orienterer om faget ’Informatik’ på C og B niveau, som har stor interesse og fremgang
  • 17:10-17:50 – Sr. Account Manager v. Microsoft, Henrik Falch, holder oplæg med temaet: ’Driving digital Transformation’ med efterfølgende diskussion med fokus på optimering af virksomheden med IT.
  • 17:50-18:00 – Afrunding v. Rektor Pia Sadolin

 

 

Tidspunkt:
onsdag d. 27. marts 2019
Kl. 16:00 - 18:00

Sted:
Brøndby Gymnasium
Brøndby Stadion 28A
2605 Brøndby

Tilmelding

Deltager nr. 1


Deltagerliste

  • Pia Sadolin, Rektor, Brøndby Gymnasium
  • Ulla Bruhns, Virksomhedskonsulent, Brøndby KOmmune
  • Preben Rosell, Direktør, e-teams ApS
  • Jens Sørensen, Koncernchef, TimeGruppen